– Jeg håber, at jeg kan fortsætte, til jeg får solgt. Jeg har opkøbt dødsboer, men det er jeg holdt op med nu for at kunne få solgt ud af varerne. Så det kan være, at jeg holder et "kraftigt udsalg" på et tidspunkt, siger Connie Falk, der har nogle hjælpere, som er flinke til at komme, når der skal flyttes rundt på de tunge ting.
Klubben fortsætter
– Jeg tror, det bliver meget vemodigt den dag, jeg drejer nøglen om for sidst gang. Men nu har jeg også levet i en klokkestreng i mange år, for inden vi fik forretning, drev vi et pensionat.
Connie Falk skærer foreløbig ned på åbningstiden, så der i den kommende tid er åbent fredag-lørdag-søndag. Af den grund er det også slut med onsdagsklubben.
– Vi har lige aftalt, at vi nu vil holde onsdagsklub om fredagen, og når forretningen her lukker, vil vi holde vores møder på en café i Rønne. For vi kan slet ikke undvære det her, siger Lis Andersen og Maj-Britt Egebro fra onsdagsklubben.