Endnu flere bornholmske udråbsord

I denne uge fortsætter vi føljetonen om en type ord, vi ofte ikke kommer i tanke om, når vi tænker på et sprogs eller en dialekts ordforråd, nemlig udråbsordene (som i visse tilfælde også kan bruges som biord).

Ligesom i de sidste indlæg af denne føljeton går vi traditionelt til værks og anfører de forskellige bornholmske udråbsord i alfabetisk rækkefølge. På vores vej gennem alfabetet er vi i dag nået til bogstavet K.

• Kiss: Bruges til at skræmme katte. I Holms tillæg til Espersens ordbog illustreres ordet med følgende eksempel: ‘Hajn torr ikkje ejngång sai kiss te katt’. På bornholmsk kan ‘kiss’ altså ikke bruges som lokkeord til en kat (her bruger vi i stedet ‘pyz’).

• Koss, kors eller kuss: Kors, ‘ih nej da’. Man kan eksempelvis sige ‘koss bevâremai væl’. Jævnfør også de forskellige udtryk med ‘(i)lide(mai)væl’, som der blev nævnt i sidste uge, for eksempel ‘koss ilidemaivæl, ilæll!’. Et forstærket ‘koss’ er ‘koss i krokka’.

• Lakkena: Bruges forstærkende eller forsikrende. Man kan for eksempel sige: ‘Ded e min lakkena sânt’. Det indgår også i forskellige sammensætninger, som har samme forstærkende eller emfatiske funktion, eksempelvis ‘pederlakkena’ eller ‘pederlakkenes’ (man kan eksempelvis tale om, at det er ‘pederlakkenes kâlt’), ‘piskelakkede’ (Teinnæs illustrerer ordet med blandt andet dette eksempel: ‘Ejn ska piskelakkede varra glâr i ont vær, for så hâr ejn gott i vænta’). Udråbsordet ‘pilalakken’ (eller ‘pilalakkena’) kan ifølge Espersen til gengæld bruges alene som et udråb, der udtrykker forundring over noget, således at ‘pilalakken’ svarer til ‘ih, dog’ og lignende. Ifølge Holms tillæg til Espersens ordbog kan man forstærke dette ved at tilføje ‘karana’, altså ‘pinalakkena-karana’, som skulle bruges spøgende, især til børn.

• Menokkede: Bruges forstærkende eller forsikrende. Man kan for eksempel sige: ‘De e menokkede sânt’.

• Pennadö, pinadö eller pinede: Pinedød, brugt forstærkende. Teinnæs illustrerer brugen med følgende eksempler: ‘dætta hær ser pennadö ønte gott ud’ og ‘ded e pinede loin’. Af andre ord med betydningen “pinedød” kan nævnes ‘pinadæjnnena’, ‘sarradæjnnada’, ‘sarradæjnnena’, ‘sarralakkena’ og ‘sarradö’. Det sidste ord illustrerer Teinnæs med følgende eksempler: ‘Jâ e sarradö så bekaiader, jâ vidd ikkje va jâ ska’ og ‘hon hâr vår sarradö mujnn me sai’.

• Pilagröd: Bruges ifølge Espersen i samme funktion som ‘pilalakken’, altså svarende til ‘ih, dog’ og lignende, mens det ifølge Lærernes Ordbog skulle svare til “pinedød”.

• Pinasâlika: Svagt kraftudtryk. Mere brugt er den usammensatte form ‘sâlika’, der blandt andet indgår i det også milde ‘i min sâlika’. Lidt forstærket er det i udtrykket ‘min sjæl å sâlika’. Med bekræftende funktion kan det optræde både med og uden ‘min’ som de to følgende eksempler fra Teinnæs dialektoptegnelser viser: ‘Ded går min sâlika nokk’ og ‘hajn hadde sâlika ikkje pæjnna, sa hajn kujnne kjøvva proviant ejngång’.

• Piskomknöj: Bruges til at udtrykke forundring, når man siger: ‘i piskomknöj!’ (interj.)

• Roff: typisk gentaget, altså ‘roff-roff’, som gengivelse af et svins grove grynten.

Følg med i næste uge, hvor vi runder føljetonen om bornholmske udråbsord af.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk