– Nå, men i hvert fald skriver jeg til hende et – synes jeg selv – genialt svar. Hun kan bilde dem ind, at de skal have kødfri mandag, og så får de kun brun sovs, kartofler og rødbeder, fordi det jo er kødfri mandag. Alternativt kan hun køre op for at fiske de flæskestege op af papcontaineren igen, for de var nemlig på frost. Hun skrev tilbage, at hun havde været oppe for at kigge i papcontaineren efter de flæskestege. Men der stank over hele pladsen, så de kunne i hvert fald ikke bruges mere. Men mit svar om kødfri mandag ville være det, hun ville brugte. Så det var den første brevkassekunde, der skrev ind. Hun ville også til at holde avisen, efter at jeg er begyndt at skrive, sagde hun – det var på tide, at jeg kom i spil, fordi avisen skal peppes lidt op, som hun skrev. Så det er da en win win for alle, jo. "Din dejlige mand", he he - halloo, hallo.
Ja ja, det er fint. Men det ordner du med redaktøren, Poul. Jeg tvivler på, det er relevant for os.
– Mens jeg har dig i røret, så er jeg jo syg med stress. Kan I overføre nogen skejsere på Mobilepay. Det koster jo også at leve herude. Jeg tabte min pung i går med 6.000 kroner i på vejen ned til en internetcafe for at skrive til jer, så hvis I dækker halvdelen af det tab, 3.000 kroner, så er vi kvit, som man siger. Hvad tænker du om det?
Jeg løber igen, Poul Pava. Det er ikke noget, jeg tager stilling til. Hav en god dag farvel.
Dut dut dut.