Dueodde: Se fugletræk og tag på svampejagt

Dueodde: Se fugletræk og tag på svampejagt
Set oppe fra fyret ligner klitterne stivnede bølger i havet. Sådan ser fuglene klitterne.
DELUXE | NATUR | Søndag 28. september 2025 • 11:00
Af:
Søren Sillehoved
DELUXE | NATUR | Søndag 28. september 2025 • 11:00

Efteråret på Dueodde byder på spektakulært fugletræk og rige muligheder for svampejagt i klitter og fyrreskov.

Bornholms sydligste spids, Dueodde, er berømt for sin meget fine badestrand.

Hele sommeren myldrer det med glade badegæster, mens man om efteråret har stedet for sig selv, selvom der på det tidspunkt kan opleves mange store naturoplevelser. Dueodde er nemlig om efteråret øens bedste sted for iagttagelse af fugletræk, der vokser også mange svampe i området fyrreskove. Både spisesvampe og de giftige.


Dueoddes klitter med fyrretræer og fyret i baggrunden.

Det store fugletræk

De første nordiske fugle trækker allerede sydpå om sommeren.

Senere øges antallet af trækfugle, og den sidste uge af september og første uge af oktober trækker 60 procent af alle trækfugle sydpå. Bortset fra gæs og ænder undgår langt de fleste fugle havet.

Hovedtrækruten for alle Skandinaviens ynglefugle følger derfor Sverige så længe som muligt, de forlader først landet ved Skånes sydlige punkt. Bornholm og Dueodde er således udenfor den store trækrute.


Først i oktober ses ofte mange trækkende traner.

Undtagen for falke og fjeldvåger, der flyver sydpå over Østersøen i en bred front. Ved alle nordvestlige vinde kan mange trækfugle blive presset over havet mod Bornholm, sådanne dage er Dueodde én fremragende fuglelokalitet.

Hvor: Man parkere bilen for enden af Fyrvej ved Dueodde. Ved parkeringspladsen foran fyret følger man sporet gennem fyrreskoven til klitterne og spejder ud mod den højeste klit.

Her vil der om efteråret være andre, der kigger på fugletræk. Gå ud til dem, de giver gerne gode råd om bestemmelser af fuglene og deres stemmer. Bagefter kan man fortsætte dagen med svampejagt. Husk kikkert og en kurv til de indsamlede spisesvampe.


En fjeldvåge på træk over Østersøen.

Fakta om Dueodde

Sandet er så fint, at det knirker, når man går på det, det blev endda anvendt i kirkernes timeglas i middelalderen.

Årsagen til det hvide og fine sand skyldes havets bølgekraft gennem tusinde år, hvor havbundens sand af hvide kvartskorn blev slebet runde og skyllede som flyvesand op på stranden og skabte høje klitter og sandflugt.

Ofte var sandflugten så voldsom, at mange nærliggende gårde blev tilsandede. Derfor forærede staten i 1800 hele området til de lokale gårde, mod at de skulle plante fyrretræer for at hindre sandflugten. Det sket dog først i 1880.

Men på den måde havde gårdene fået foræret et område, som de bagefter kunne sælge til dyre sommerhuse. I året 1936 blev Dueodde fredet med den klausul, at alle sommerhuse skulle være skjult af træerne, man måtte ikke kunne se sommerhusene fra stranden.

Derfor har man ikke det samme syn som i Vestjylland. Næsten hele vestkystens høje klitter har store sommerhuse med havudsigter.

”Fugle flyver i flok, når de er mange nok”

Med det populære digt i hovedet, går vi fra parkeringspladsen ud gennem klitterne med fyret på højre side.

Dueoddes nye fyr er fra 1962, og med sine 47 meter er fyret Nordeuropas højeste. Det skulle afløse det gamle fyr ved landevejen, hvor de høje træer havde forhindret skibene at kunne se fyrets lys.

Mellem de mange klitter er der fugtige lavninger med revling mange grå bevoksninger af rensdyr lav, bæger lav, liden ulvefod og soldug, en lille rød kødædende plante. Efter et øjeblik maser man op på klitten til de mange fugleinteresserede med deres kikkerter.

Vi bliver hilst med et velkommen. Straks begynder de at fortælle om de mange fugle, der trækker over klitten. Men måske er det bedst at lade dem få ordret:

– Ved Dueodde begynder fugletrækket i august med vadefugle, svaler og mursejlere. Samtidig ser man også mange udtrækkende sommerfugle, blandt andet admiraler. Derefter stiger antallet og arterne af fugle. Trækket begynder ved daggry med svaler, drosler, finker og hvide vipstjerter. Samt høge og forskellige falke, mens der langs kysten trækker ænder og gæs af forskellige arter. Nogle dage kan der ses gæs i tusindvis. Senere på dagen kommer der trækkende traner, glenter, musvåger og mere sjældent også store ørne.

– Vi ser færre fugle, når vejret er fint. I oktober kan der med nordenvind og lavtryk ses mange tusinder trækkende blisgæs fra de nordligste egne af Rusland, normalt flyver de langs Østersøens sydlige kyster. Vi ser også mange måger og terner, der nogle gange raster sammen med store flokke af vadefugle langs stranden.

Med fuglene over os fortalte de kyndige mennesker begejstret om deres interesse. Vi andre så bare ud over de endeløse rækker af klitter og tænkte, set med fugleøjne må Dueoddes klitter ligne et endeløst hav af stivnede bølger."

Nu går turen på svampejagt

Mellem Dueoddes mange fyrretræer, vokser der også elletræer, pilekrat, aspe og birketræer. Derfor er stedet også en fin svampelokalitet, med mange kantareller og stor spiselig rørhat, også kaldt Karl Johan.

 


 

 

Kongen blandt spisesvampe er rørhatten Karl Johan.

 

Vi forlader derfor den høje klit med en tak til fuglefolket og vandrer mod de bevoksede områder af Dueodde for at lede efter svampe til vores medbragte kurv. Der ses mange ridderhatte og store samlede grupper af en hvid svamp med navnet grovporet slim rørhat.

 


 

 

Grovporet slimrørhat er meget almindelig, men smager ikke godt.

 

Den kan spises, men uden særlig smag. Flere steder vokser også kongen blandt spisesvampene, den store Karl Johan med en hat, der lignede en krydder. Den skal i kurven, det skal alle de gule kantareller også. Nu skiftes lokaliteten til sommerhus området. Ved den lange gangbro mod kysten følges den til venstre, indtil den ender ved kiosken og den store parkeringsplads. Herfra følges vejen op mod landevejen, ved første skovvej til højre går vi mod Møllers Camping samt de mange sommerhuse. Andre spændende spisesvampe Da skovvejen er belagt med grus, er der muligheder for nye svampe. Langs kanterne af vejen ses mange mælkehatte med orangefarvede hatte. Velsmagende mælkehat har en stok med orangefarvede pletter og udskiller en orangefarvet saft. Som navnet fortæller, er det en god spisesvamp, kendere synes, den er bedre end kantareller. Her er nok til hele kurven.

 


 

 

Langs skovvejene vokser mange velsmagende mælkehatte, der udskiller orange saft.

 

Under nogle birketræer sås birke-rørhatte, de kan også spises, men hvis kurven er fyldt, så lad dem være til andre samlere. Med frisk luft i kinderne følger vi skovvejen tilbage til turens udgangspunkt. Forhåbentlig har der været fugletræk foroven, og mange svampe i kurven, så der er til god svampestuvning derhjemme. God tur.

 


 

 

Den endeløse række af klitter ved Dueodde er skabt af flyvesand.

 



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT