Børnebørnene husker en mormor/farmor, som altid var der for dem igennem deres barndom, når de havde brug for hjælp. Når de faldt, pustede hun på såret, og hun hjalp dem, når de var syge eller bare havde brug for en at snakke med.
– Mormor/farmor gav altid deres hjem en varme, hvor man altid følte sig velkommen, om det var et lille besøg eller et weekendophold når mor og far var ude at rejse. Vi tager de følelser, omsorg og de værdier, som hun har givet os igennem hendes liv, videre til de mennesker, vi møder i vores liv, fortæller børnebørnene, som var glad for at have en mormor/farmor, som var så forstående, som hun var.
– Mormor/farmor var altid god til at forstå, at seksualitet og køn ikke var sort/hvidt. Man kunne altid være sikker på, at man ikke blev behandlet anderledes, men lig med alle andre. Det var aldrig noget stort i hendes øjne, bare en del af tilværelsen, som var ligeså naturlig, som hvis man var hetero.
– Vi husker hendes tilgang som meget forfriskende, netop fordi det ikke blev gjort til noget større, end det var. Vi så altid meget op til hende på den måde, for hun var ikke en af de ældre folk, som bruger undskyldningen “jeg er fra en anden tid”. For hun fulgte med tiden på det punkt, og det var så rart, fortæller børnebørnene.
Frivillig til Sildefesten