Det er et krav, at elbilerne har en rækkevidde på minimum 350 kilometers kørsel, hvilket er beregnet i forhold til målemetoden WLTP, som er en international, standardiseret testmetode til at måle en bils elektriske rækkevidde.
Købet vil blive leasingfinansieret gennem kommunens leasingpartner, og kontraktperioden træder i kraft ved underskriftsdato og gælder indtil de i kontrakten nævnte produkter er leveret og godkendt af Kommunen. Dog vil samtlige garantiperioder være gældende indtil disse ophører. Levering ønskes hurtigst muligt, oplyser BRK på sin hjemmeside.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, hvilket indebærer, at enhver har ret til at afgive tilbud.
Tildeling af kontrakten vil ske på grundlag af ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, på baggrund af tildelingskriteriet ”pris”.