Som verden ser ud - Europa er svækket i geopolitikken

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 28. september 2025 • 15:30
Af:
Ole Stange
Tejn
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 28. september 2025 • 15:30

EU bør ændre udviklingen væk fra problematiske aftaler om for eksempel at købe olie og gas, vindmøller med videre.

Jeg vil nævne to hovedbegivenheder inden for de sidste par år eller en længere periode. Det har særlig fokus på præsident Trump og USA og USAs konfliktlande.

1. Der er en omfattende magtrivalisering i gang om Arktis og tilstødende områder. Det handler om landområder, mineraler, fiskeri og handel.

2. Seneste hændelse i geopolitikken handler om et "droneangreb" på Polen.

Polen

Angrebet på Polen handler om, at der er sendt 19 droner ind over polsk territorium. Det har været diskuteret om det var en tilsigtet hændelse. Havde dronerne sprængladninger installeret?

Sagen er så ny, at ikke alle forhold om hændelsen er belyst og dokumenteret. Informationerne er sandsynligvis fortrolige indtil videre. Et vist antal af dronerne blev skudt ned.

Under alle omstændigheder er det en eskalering af krigsførelsen mellem Ukraine og Rusland. En ting ligger fast -det er en krænkelse af polsk territorium. Det er en provokation over for Nato, der kræver, at Natos råd må tage stilling til , hvad reaktionen skal være.

Natos artikel 4 handler om, at der skal afholdes topmøde. Artikel 5 er 'alle for en' klausulen om hvorvidt der skal handles på baggrund af hændelsen. Er grænsen for eskalering af krigen nået, og vil Nato blive inddraget i krigen.

Der bør være opmærksomhed på den psykiske påvirkning, som Polens befolkning har oplevet og også befolkningerne i andre lande, der har oplevet den afledte virkning.

Arktis

I Arktis er spørgsmålet, om USA reelt er interesseret i at overtage Grønland. Vi kender Trumps gentagne udtalelser, om at det er USA.

USA har både tidligere og aktuelt kritiseret Danmarks indsats i Grønland , ligesom USA har lavet direkte charmeoffensiver. Men grønlænderne har meget kontant reageret med deres regering sammen med den danske Regering.

USA har i forvejen mulighed for at gøre brug af en række baser og vil i en krisesituation få yderligere muligheder for at handle militært. Det er absolut vigtigt for Danmark og USA at holde øje med udviklingen i Arktis og tilstødende områder ligesom det er vigtigt at være opmærksom på hvilke fiskeriaftaler, der bliver truffet med Færøerne og eventuelt Island.

Kina og Rusland forsøger at udvide deres indflydelse i området. Det er en snigende udvikling. d

Kina bruger udtrykket, at de er en Nærarktisk Nation trods af den store afstand.

Afslutning

EU er svækket. Der er bred enighed om at Vesten som liberale demokratier er blevet svækket geopolitisk gennem en længere årrække.

Det skyldes manglende udvikling af Vestens demokratier og manglende investeringer i våben og militær styrke.

Er det det Putin udnytter? Putin ved godt, at USA ikke længere er offensiv og kontant reagerende. Det har været svært at skabe enighed mellem EU landene på flere områder.

Endvidere er der sket en markant højredrejning i mange af Europas lande, hvilket gør det vanskeligere at opnå politiske forlig - senest på miljøområdet.

EU og det øvrige Europa har en markant opgave med at komme op i militær styrke samtidigt med, at der tages hensyn til almindelige borgere, ældre, børn og unge med målsætningen om, at de så vidt muligt skal bevare deres sociale rettigheder.

EU bør ændre udviklingen væk fra problematiske aftaler om for eksempel at købe olie og gas, vindmøller med videre. EU bør blive mere selvforsynende og støtte de målsætninger, der foreligger om klimaets udvikling over de kommende 15-25 år. EU bør opgradere og blive selvstændige med hensyn til kunstig intelligens, vindmøller og våbenindustri.

Udviklingen i Ukraine, Palæstina, områder som Arktis med flere får betydning for Europa og den øvrige Verden i det kommende år og frem.

Det er et uoverskueligt drama.

Debatredaktørens bemærkning

Af hensyn til forståelsen skal det anføres, at indlægget er skrevet og indsendt til Tidende inden dronehændelserne i Danmark.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT