KØB ABONNEMENT
Søndag 28. september 2025 • 05:30

Påkørt to gange på en uge

Påkørt to gange på en uge

Elev oplever utryghed omkring parkering på Campus Bornholm.

Unge på campus oplever parkeringsbuler og ridser bilerne. Der er kommet en utryg stemning omkring parkering ved campus, og nogle vil hellere parkere længere væk og gå i skole for at undgå uheld.

Bygnings- og serviceleder på Campus Bornholm, Kirsten Munch, fortæller, at det er op til den enkelte person at gå til politiet eller kontakte sin forsikring, hvis uheldet sker.

En grund til den fyldte elevparkering er en ombygning ved lærerparkeringen. Den betyder, at bilerne fra læreparkeringen søger over mod elevparkeringen. Byggeriet skulle være færdigt cirka 1. april, og Kirsten Munch mener, at det vil hjælpe på den tæt befærdede elevparkering.

 

Elever skriver

Artiklen er lavet af elever fra 2.g på Campus Bornholm, som i samarbejde med Tidende journalistik om avis og medier.
Eleverne var på Tidende tirsdag i denne uge.

Alma Hansen, som er elev på Campus Bornholm, er en af dem, der har oplevet at blive påkørt på parkeringspladsen.

– Uheldet skete mandag den 5. maj ude på elevparkeringen. Præcis en uge efter, den 12. maj, er der nogen som kører ind i min bil igen, samme sted på bilen, siger hun.

– Jeg var ikke selv til stede, da nogen af uheldene fandt sted. Første gang jeg blev kørt ind i, kørte bilisten videre uden at lægge nogen kontaktinformation eller beskrivelse af hændelsen. Der var en mand, som havde set uheldet.

– Den anden gang skete det om morgenen, og der var der flere af skolens elever, som så uheldet og kontaktede mig, fortæller Alma Hansen.

Hændelserne er anmeldt til forsikringsselskabet. Episoderne har gjort Alma Hansen utryg ved at parkere på campus.

– Jeg er ret nervøs for, at det sker igen, hvor personen kører videre uden at lægge sine kontaktinformationer, siger hun.

Hun efterlyser bedre sikring af området.

– Jeg føler, der godt kunne være overvågning, så hvis nogen kører derfra som "flugtbilist", har man stadig mulighed for at få den andens kontaktoplysninger.

Vi har henvendt os til politiet med henblik på at få svar på, om de oplever en stigning i antallet af uheld blandt unge bilister. Politiet er ikke vendt tilbage med svar.









FÅ ABONNEMENT