Fuglekongen fra sidste år, Birgitte Bek Johansen, kom ikke selv, men sendte en, som skød det første skud, som er en tradition i Hasle.
Skydningen gik i gang klokken 10.30 og sluttede klokken 13.30.
– Vi var heldige med vejret, og vi har haft nogle hyggelige timer i år, fortæller Allan Olsen fra Hasle Skytteforening.
Der blev brugt cirka 350 skud til fuglen i år, og da konge-pladen faldt ned, blev den nye fuglekonge Karsten Mauritzen.