Leder: Skal de sorte præster tolereres?

Over en tredjedel af øens præstestand vil ikke vie homoseksuelle. Det er godt, at Bornholms provst er klar til at diskutere situationen.

Vi har religionsfrihed i Danmark, og i Folkekirken kan præsterne også tolke kristendommen, som de ønsker. Det skaber en rummelig folkekirke, som kan favne fra Indre Mission til Taarbækpræsten Thorkild Grosbølls gudsløse forståelse af bibelen.

Når vi gennem vores grundlov vælger at have en statskirke, skal den også være rummelig, så folket kan være med. Sådan har landet fungeret i generationer. Men vores samfund udvikler sig hele tiden og dermed også vores værdier.

Debatten er blusset op, efter den nye konservative præst i Hedensted, Michael Olesen Høj, er blevet indsat. Han vil ikke vie homoseksuelle. Mange kan ikke forstå, at man i 2022 kan have statsansatte præster, der ikke anerkender homoseksuelles rettigheder til at blive viet eller kvinders ret til at være præster?

Siden tidligere tiders debat er der kommet langt mere fokus på den åbne tolerance og på ligestilling både mellem køn, seksualitet og genetisk ophav. Vi har lært en hel del om, hvad den ligestilling er, selvom mange troede, at den allerede fandtes.

I andre dele af vores samfund væltes der statuer og censureres kunstneriske værker, fordi hovedmændene diskriminerede i deres samtid. Derfor giver det god mening, når vores provst Johannes Gregers Jensen anfører, at vi nu skal tage debatten om de sorte præster.

Vores heftige debat af me too-sagerne og vores samfunds evne til at behandle kvinder som ligestillede mennesker og ikke sexobjekter, får det til at se voldsomt ud, at statsansatte præster selv må vælge, om de vil hilse på deres kvindelige kolleger og vie homoseksuelle i en kirke, der officielt godkender begge dele. Det er klogt af provsten at imødekomme debatten.

På Tidendes facebook side har vi haft diskussionsrekord med mere end 350 kommentarer, siden vi offentliggjorde historien om Bornholms syv sorte præster. De fleste kritiserer intolerancen hos de syv. Men mange taler også for retten til selv at tolke kristendommen og respektere menighedsrådets valg af præst.

Debatten om folkekirkens tolerance er helt sikkert ikke slut. Skal de intolerante præster tolereres? Hvad er tolerance i den sammenhæng? Som trosretning kan man jo næsten mene og tolke, hvad man vil. Men kan den danske folkekirkes ansatte også tillade sig i 2022 at diskriminere kvinder og homoseksuelle, så længe andre præstekolleger står klar til at påtage sig opgaven? Lytter kirken ikke til samfundsdebatten, bliver selve tilknytningen til staten udfordret. Det kan også blive et udfald af udfordringen med kirkens tolerance. Tidende er klar med spalteplads til debatten.