Provst om sorte præster: Vi er nødt til at diskutere dem

En ung præst i Jylland har påkaldt sig LGBT+-samfundets og ungdommens vrede, før han overhovedet er tiltrådt. Han nægter at vie fraskilte og par af samme køn. Flertallet af de konservative præster på Bornholm står nu frem og forklarer sig, mens provsten i Rønne mener, at tiden er inde til at tage kirkens standpunkt op til revision.

I morgen demonstrerer Socialistisk Ungdomsfront udenfor en kirke i Jylland. De protesterer mod homofobi og et forældet kvinde- og familiesyn i den danske folkekirke.

Samtidig, indenfor murene, indsættes kirkens nye præst, Michael Høj. Han vil ikke vie homoseksuelle og fraskilte.

Men den nye præst i Hedensted er ikke alene med sit synspunkt.

På Bornholm er der syv præster, der siger nej til at vie homoseksuelle og fraskilte. Der er præster og sognebørn, der har svært ved at acceptere kvindelige præster. De kaldes i populær tale 'de sorte præster'. Selv betegner de sig som konservative eller klassisk-lutheranske. Og de tager Biblen bogstaveligt.

Kvindelig præst sagde op

I december 2020 måtte provsten på Bornholm, Johannes Gregers Jensen, tage de konservative kristne i forsvar, da en kvindelig præst sagde op og forlod øen.

Årsagen var dels privat. Præsten savnede sin familie på Sjælland. Men Meghan Welsch Jakobsen lagde ikke skjul på, at udstrålingen fra konservative medlemmer i menigheden ikke altid var den varmeste.

– De er til tider ikke særligt venlige. De kan finde på at komme hen og fortælle dig, at de helst ville være dig foruden – fordi du er en kvindelig præst, sagde Meghan Welsch Jakobsen til Tidende.

– Vi skal ikke jage nogen som helst væk, sagde Johannes Gregers Jensen efterfølgende.

Staten diskriminerer

Nu står provsten på Bornholm igen på mål for de konservative præster og deres menighed. Denne gang fordi en nyindsat præst i Jylland har sagt nej til at vie homoseksuelle og fraskilte.

Det har fået formanden for foreningen LGBT+ Danmark (lesbiske, bøsser, trans- og biseksuelle med mere, red.) til at fremføre et krav om, at den danske folkekirke skal holde op med at ansætte præster, der nægter at vie homoseksuelle og fraskilte.

– Det er statssanktioneret diskriminination, og det synes jeg ikke hører hjemme i Danmark. Den danske stat kan ikke både have antidiskriminationslove og samtidig lønne en præst, der diskriminerer, sagde Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark til DR i mandags.

Kirken som kulturcenter

Det konservative segment udgør over en tredjedel af de 18 præster på øen, og bag dem står en menighed, der i hvert fald delvist afspejler præstens værdisæt.

Hans Breum Jakobsen, sognepræst i Poulsker og Nexø sogne. Foto: Berit Hvassum


Hans Breum Jakobsen, sognepræst i Poulsker og Nexø sogne, vier ikke homoseksuelle. Men, siger han, de fleste præster i den danske folkekirke kommer godt ud af det med hinanden, trods uenigheder.

Det gælder også på Bornholm.

– Det ville være ønskeligt, hvis den respektfuldhed også kendetegnede den offentlige debat, siger Hans Breum Jakobsen, der i første omgang takker nej til at udtale sig om sagen i Hedensted.

– Der er ingen, der har lyst til at komme i gabestokken. Den her debat er ikke uden omkostninger for den nye præst i Hedensted. Han kan ikke forsvare sig, når debatten flytter sig fra et spørgsmål om teologi, til følelser og rettigheder, siger Hans Breum Jakobsen.

Men skal man ikke respektere de homoseksuelles rettigheder i en kirke, hvor noget af præsternes løn betales over skatten?

– Folkekirken tager udgangspunkt i bibel– og bekendelsesskrifterne, ikke i spørgsmål om rettigheder og følelser. Hvis man tog teologien ud af folkekirken, ville der være tale om et kulturcenter, siger han.

Nikolaj Hartung Kjærby, sognepræst i Klemensker kirke. Foto: Berit Hvassum


Har venner jeg ikke vil vie

Nikolaj Hartung Kjærby, sognepræst i Klemensker Kirke, kalder sagen i Hedensted ulykkelig.

– Jeg synes, det er unfair, at det er en nyansat, der bliver kastet ud i det her. Vi er flere hundrede præster i Danmark, der deler hans synspunkt, siger sognepræsten fra Klemensker.

Men han har fuld forståelse for LGBT+-samfundets anliggende.

– Jeg forstår godt, hvordan tingene må se ud fra deres synsvinkel. Der er nogen, der drages af deres eget køn, og som har et ægte ønske om at få Guds velsignelse. Jeg har selv venner som er homoseksuelle og oprigtigt troende, som jeg ikke vil vie. Og jeg synes, det er storsindet af dem, at de accepterer, at jeg har den holdning, siger Nikolaj Hartung Kjærby.

Omvendt har præsten i Klemensker valgt at sige ja til at vie fraskilte par ud fra en betragtning om fairness.

– Det er et svært spørgsmål, men jeg er landet på at sige ja til at vie fraskilte. Hvis en er blevet forladt af sin ægtefælle, som så er blevet gift med en anden, så er det svært at sige nej til den, der er blevet forladt, siger Nikolaj Hartung Kjærby.

Han henleder i øvrigt opmærksomheden på, at staten kun betaler 40 procent af præsternes løn.

– De 40 procent kunne vi da godt bytte mod, at staten overtager civilregistreringen af fødsel, død og navneændringer, siger han.

Elon Lauterlein, sognepræst i Allinge Kirke. Foto: Berit Hvassum


En hård retorik

Elon Lauterlein, sognepræst i Allinge, tilhører også gruppen af konservative præster på Bornholm.

– Jeg vier fraskilte, som led i en form for sjælesorg. Det kan jo gå galt, selv om man har lovet "til døden jer skiller". Men jeg vier ikke homoseksuelle, fordi jeg mener, at ægteskabet er mellem mand og kvinde. De steder i Biblen, hvor ægteskabet omtales, er det mellem mand og kvinde. Så jeg er ikke så avanceret i min argumentation, siger Elon Lauterlein.

Hvad gør du så, hvis Hanne og Merete kommer og siger at de gerne vil vies i Allinge Kirke?

– Så finder jeg en kollega, der kan gøre det, og hvis det ikke lykkes, ringer jeg til provsten, og så kan han hjælpe. Der er et system for det, siger Elon Lauterlein.

Men er det ikke statsautoriseret diskrimination?

– Det synes jeg er en hård retorik at bruge. Den danske folkekirke er ikke kun et statsapparat, vi er en lokal folkekirke, og det er det lokale menighedsråd, der vælger præsten. Hvis vi var ansat direkte af ministeren i et autoritært styre, så havde Susanne Branner Jespersen måske en væsentlig pointe i at kritisere statsmagten. Men vi lever i et frit, liberalt demokrati, hvor man må tænke og som man vil, og vi har forkyndelsesfrihed i folkekirken. Hver enkelt præst skal forkynde i overensstemmelse med bekendelsesskrifterne – altså kirkens grundlov – og sin egen samvittighed. Så der forekommer ikke sindelagskontrol i folkekirken. Det er der i hvert fald ikke tradition for, siger Elon Lauterlein.

Mere diskrimination i sport og militær

Tilbage i Rønne sidder provsten og forsøger at holde trådene samlet. I lighed med flertallet af bornholmske præster vier han gerne homoseksuelle – indtil videre har han velsignet fire par af samme køn – og han vier også fraskilte, som den største selvfølge i verden.

Samtidig har han et brændende ønske om at bevare en folkekirke, der er så rummelig som mulig. Og den rummelighed skal både gælde lesbiske og konservative præster.

Samtidig erkender Johannes Gregers Jensen, at tidsånden er hoppet ombord på et hurtigtog, siden Meghan Welsch Jakobsen forlod øen i slutningen af 2020. Metoo-sagerne har skærpet offentlighedens og mediernes fokus på rettigheder, og fronterne trækkes hårdere op, både i medierne og på sociale medier.

– Jeg må stille mig selv det spørgsmål, om vores standarder stadig holder, siger provsten.

Han opfatter sagen i Hedensted som led i en demokratisk debat, der fører til en kulturel udvikling i samfundet.

– Det er udfordrende, men det er en samtale, vi bliver nødt til at tage, siger han.

Samtidig kan Johannes Gregers Jensen godt komme i tanke om steder i det danske samfund, der ligger milevidt fra den danske folkekirke, hvad angår tolerance overfor LGBT+-miljøet.

– I superligaen er der for eksempel ikke nogen, der tør at melde ud, at de er homoseksuelle. På hele sportsarenaen, som fylder vanvittig meget, er det bestemt ikke nemt at være homoseksuel. Vi har et forsvar, som næsten ikke kan håndtere det. Der synes jeg faktisk, at den danske folkekirke går foran, siger Johannes Gregers Jensen.

Provst: Folkekirken følger loven

Han mener dog, at LGBT-miljøet har noget at have deres indignation i.

– Der bliver diskrimeneret rigtig, rigtig mange steder. Men omvendt, hvis man gjorde det forbudt at være imod vielse af homoseksuelle, så ville store dele af den danske folkekirke falde fra. Og så ville vi få en kirke, der stod for sig selv, i en boble.

– Der har vi faktisk lige nu en folkekirke, der kan holde tingene sammen, siger Johannes Gregers Jensen.

– Jeg synes, det har stor værdi, at vi kan tage de her bevægelser sammen uden at få udgrænset os i nogle grupperinger, som ikke længere taler sammen.

Vi skriver nu 2022. Bliver det ikke på et eller andet tidspunkt et problem, hvis folkekirken bliver ved med at diskriminere mod en stor del af befolkningen?

– Jeg ser det ikke som diskrimination. I folkekirken er vi forpligtet på at følge loven, og det er det, vi gør. Det er der slet ingen tvivl om, at vi gør. Hvis det her skal ændres, bliver det sandsynligvis gennem en folketingsbeslutning.

På Christiansborg er der i dag flertal for at bevare den nuværende lovgivning. Enhedslisten og Alternativet er som de eneste partier klar til at ændre lovgivningen på området.

Info

Flemming Mose Lauridsen, sognepræst, Sct. Knuds Kirke:

Vier ikke homoseksuelle med henvisning til skabelsesberetningen hvor 'Gud skabte mennesket i sit billede; (...) som mand og kvinde', og heller ikke fraskilte, blandt andet med henvisning til vielsesritualets 'til døden skiller jer ad'.

Kirken er åben for alle, men ikke for alt, siger Flemming Mose Lauridsen.

– Det har aldrig været tanken, at vi skulle være helt fri. Gud siger, hvordan han gerne vil have, vi skal leve.

Per Munch, sognepræst i Ny Kirke:

Vier ikke homoseksuelle og fraskilte.

– Det har jeg ikke mandat til i forhold til vores bekendelsesfkrifter

Peder Skovbo Jørgensen, sognepræst i Nexø, vier ikke to af samme køn.

Hans Breum Jakobsen, Povls Kirke:

Vier ikke fraskilte og par af samme køn

Elon Lauterlein, Allinge, og Nikolaj Hartung Kjærby, Klemensker, vier fraskilte, men ikke par af samme køn

Jens Jørgen Rasmusssen, Hasle-Rutsker, og Peter Hauge Madsen, Rønne, er ikke vendt tilbage

Vielse af homoseksuelle

Par af samme køn har siden en lovændring i 2012 kunnet indgå ægteskab i folkekirken.

Par af samme køn, som allerede har indgået borgerligt ægteskab, kan få en kirkelig velsignelse af deres forhold i kirken.

Præster kan af teologiske grunde sige nej til at vie et par af samme køn.

Hvis en præst siger nej, vil provsten finde en anden præst, som kan forestå vielsen.

Selvom den lokale sognepræst afviser at forestå vielsen, har parret stadig ret til at blive viet i deres egen sognekirke.

Kilde: Folkekirken, DR