– Der er en helt overordnet betragtning, man må gøre sig, nemlig at religion ikke er noget særligt. Religion er et kulturfænomen, et socialt fænomen, hvor mennesker opfører sig, som de gør i alle mulige andre sammenhænge. Det vil sige, at man må tage det for givet, at religiøse mennesker er uenige, at religion hele tiden forandrer sig, at religion altid er politisk, at religion altid rummer magtkampe, og at forskellige ideologier kan trives inden for rammerne af den samme organisation.
– Det vil sige, at intet af det, som de artikler, I har bragt i Tidende, viser, er overraskende, men 100 procent forventeligt, for det er jo en refleksion af det, der sker i samfundet i det hele taget. Det store flertal af os er fløjtende ligeglade med, om folk er bøsser eller lesbiske, er blevet skilt eller ej – men så er der nogen, der går op i det. På samme måde i kirken: Det store flertal er ligeglade, de afspejler formentlig befolkningsflertallet, men så er der nogle stykker, som synes, at det her er for galt, og så bliver der ballade, fordi folk er uenige på nogle centrale punkter.
– Der er ikke noget mærkeligt i det, men det, der komplicerer sagen og gør det til et anliggende for os alle sammen, er, at vi har den her besynderlige ordning med en slags statskirke. Rent juridisk er det faktisk ikke en statskirke, men præsterne er ansat som embedsmænd i den stat, vi alle sammen er borgere i. Og vi vil ikke have, at embedsmænd diskriminerer, de ville blive fyret i alle andre sammenhænge, men embedsmændene i folkekirken har en aftale om, at de gerne må diskriminere imod loven.
Hvor fremgår den aftale?
– De har den som en slags konsensus. Hvis de ikke vil vie for eksempel homoseksuelle, kan de træde et skridt tilbage og lade en anden præst gøre det. Og det er helt tosset, for forestillede man sig den samme situation på kommunekonteret, ville embedsmanden blive fyret eller i hvert fald opleve repressalier. Det sker ikke over for præsterne, fordi folkekirken er det her besynderlige monstrum, hvor myte, magi, mirakel og hokuspokus går hånd i hånd med statsret og lovgivning.