Det er noget andet, der undrer den advokat, der lige har før Livs sag i landsretten og var ved at lægge an til også at føre hendes brors, havde borgmesteren ikke kommet ham i forkøbet ved at fortælle, at regionskommunen går frivilligt til lommerne.
Mark Malmbak Stounberg forstår ikke, at kommunen ikke selv har rakt fingeren i vejret og sagt, at det officielle Bornholm er på det rene med, at to søskende led dyb overlast på kommunens vagt, ikke bare én. Hans undren handler om, at han selv måtte tage til orde og bekendtgøre, at han og "Liv"s bror var parat til et sagsanlæg mere, før der kom en reaktion fra kommunen.
– Det var oplagt, at kommunen selv havde gjort sig nogle overvejelser om, hvad den her landsretsdom kunne give anledning til. Nu ved jeg jo ikke, hvad kommunen har haft af overvejelser, men jeg kan i hvert fald konstatere, at min klient ikke har hørt noget fra kommunen. Derfor har han selv taget kontakt til mig og spurgt, om jeg vil hjælpe ham med at rejse kravet om erstatning, sagde advokaten her i avisen i lørdags.
Såre simpelt og selvfølgeligt for de fleste. Desværre altså bare ikke her, hvor regionskommunen ret besynderligt har valgt at tie om broderens sag efter Liv fik tilkendt sin fortjente erstatning. Noget besynderligt virker også Thomas Thors begrundelse for kommunens fremgangsmåde.
– Det er simpelthen procedure. Det har ligget implicit, at en eller flere søskende har været udsat for samme omsorgssvigt, så vi har afventet, at der kom en henvendelse, for det lå jo i kortene. Initiativet har ikke været kommunens, men børnenes advokats, sagde Thomas Thors i lørdagsavisen.