Advokat kræver erstatning på vegne af Livs bror: 'Han levede under de samme umenneskelige og nedværdigende forhold'

OMSORGSSVIGT

I februar vandt en 28-årig kvinde en erstatningssag mod Bornholms Regionskommune.

Hun fik tilkendt 300.000 kroner i godtgørelse, fordi regionskommunen ifølge Østre Landsret havde forsømt sin forpligtelse til at sikre hende mod den omsorgssvigt, hun var udsat for som barn, da hun boede sammen med sin mor på Bornholm.

Nu stiller kvindens advokat Marc Malmbak Stounberg krav om samme erstatning til kvindens bror, der voksede op under samme vilkår.

Broren lever med store psykiske mén efter sin opvækst og har ikke ønsket at stille op til interview, men han har givet Marc Malmbak Stounberg mandat til at udtale sig om sagen til Bornholms Tidende.

Samme nedværdigende forhold

Marc Malmbak Stounberg fortæller, at hans klient stiller krav om samme erstatning, som hans søster fik, fordi han har haft samme opvækst uden tilstrækkelig hjælp fra kommunen.

– Han var dengang i helt samme situation, som hun var i. Det var de samme umenneskelige og nedværdigende forhold, samme boligforhold, utilstrækkeligt med mad, utilstrækkeligt med varme, problemer med misbrug. Alle de forhold var de samme for ham, som de var for hende, siger han.

Det er godt tre måneder siden, den 28-årige kvinde fik medhold i Østre Landsret.

Marc Malmbak Stounberg mener, Bornholms Regionskommune selv kunne være nået frem til, at broren skal have samme erstatning.

– Det var oplagt, at kommunen selv havde gjort sig nogle overvejelser om, hvad den her landsretsdom kunne give anledning til. Nu ved jeg jo ikke, hvad kommunen har haft af overvejelser, men jeg kan i hvert fald konstatere, at min klient (den 28-årige kvindes bror, red.) ikke har hørt noget fra kommunen, og derfor har han selv taget kontakt til mig og spurgt, om jeg vil hjælpe ham med at rejse kravet om erstatning. Det har jeg sagt, at jeg gerne vil. Jeg har kørt sagen i byretten og landsretten og kan jo se, at det, landsretten lagde vægt på i dommen fra februar, passer fuldstændig på hans situation også, fortæller Marc Malmbak Stounberg.

Forventer en udbetaling

I første omgang har de fremsat krav om erstatningen uden at køre en retssag.

Men det betyder ikke, at det ikke kan komme dertil, hvis kommunen afviser kravet, fortæller Marc Malmbak Stounberg.

– Det kan godt være, det bliver nødvendigt, men nu vil vi give kommunen en chance for at gøre det rigtige her første gang, så de selv udbetaler. Det er klart, hvis de så siger, at de ikke mener, han er berettiget til en godtgørelse, så vil vi gå i tænkeboks om at indbringe sagen for retten. Det er det mest sandsynlige udfald af et afslag fra kommunen, siger han.

Marc Malmbak Stounberg har fået oplyst, at sagen skal behandles politisk af kommunalbestyrelsen den 24. juni.

Han forventer, at politikerne beslutter sig for at imødekomme kravet.

– Jeg forventer, at de beslutter at udbetale en godtgørelse til min klient. Det forventer jeg, fordi landsretten har fastslået, at det for (navn på den 28-årige kvinde er udeladt, red.) var umenneskelig og nedværdigende behandling. Hun og hendes bror er omtrent samme alder, der er meget lille aldersforskel på dem, og alle de ting, landsretten lagde vægt på, er sådan set de samme forhold, der har gjort sig gældende for hendes bror. Jeg mener, det er den samme sag en til en. Det er også derfor, jeg synes, at Bornholms Regionskommune måske selv kunne have tænkt tanken, siger han.

Invalideret for livet

Da den 28-årige kvinde vandt erstatningssagen mod Bornholms Regionskommune, fortalte hun sin historie i Bornholms Tidende i anonymiseret form under navnet "Liv".

Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.

Liv fortalte, hvordan opvæksten på Bornholm har påvirket hende og hendes to ældre søskende.

Deres mor introducerede dem til stoffer og alkohol, da de var børn, og det udviklede sig til misbrug, som har haft store psykiske konsekvenser for dem i deres voksenliv.

Liv er i dag ude af sit misbrug og kan passe et fleksjob med få arbejdstimer om ugen.

Men sagen er en anden for hendes bror, fortæller Marc Malmbak Stounberg.

– Det har haft rigtig store konsekvenser for ham. Min tidligere klient (Den 28-årige kvinde, red.) er jo også mærket af det her og kan i dag ikke passe en fuldtidsstilling, men hun kan dog passe en stilling med nogle timer om ugen. Der er min nuværende klient slet, slet ikke. Han bor på et bosted og har alvorlige psykiske eftervirkninger af den barndom og ungdom, han havde i det hjem. Han er invalideret for livet af det her, siger han.

Det handler om mere end penge

I dommen fra Livs sag fremgår det, at landsretten mener, at Bornholms Regionskommune svigtede sin forpligtelse overfor Liv ved ikke at gribe ind, da man blev bekendt med, at hun levede under umenneskelige og nedværdigende forhold.

Hendes yngste bror blev tvangsfjernet og kom i pleje hos en plejefamilie. Han fik ifølge Liv en god barndom og klarer sig godt i dag.

Historien blev en anden for Liv og hendes to ældre søskende.

Hun fik en erstatning på 300.000 kroner, og hendes storebror har rejst krav om det samme.

Men det ikke beløbet, der er det vigtigste for søskendeparret. Det er den anerkendelse, der følger med, siger Marc Malmbak Stounberg.

– Det handler ikke så meget om, om det er 50.000, 100.000 eller en halv million kroner, man får. Det er det, at myndighederne anerkender og siger, ja vi burde have gjort mere. Mine klienter spørger jo sig selv, kan det virkelig være rigtigt det her? Er det virkelig sådan, det skal være? Havde vi ikke krav på hjælp? Og der betyder det sindssygt meget at få domstolens eller kommunens ord for, at der burde være gjort mere. Og det betyder også noget den dag, pengene er brugt, siger han.

Kommunen bør sadle om

Marc Malmbak Stounberg mener, at Bornholms Regionskommune bør bruge sagen med Liv og hendes søskende til at tænke over, hvordan man fra kommunens side har handlet og måske stadig handler i lignende sager.

– Jeg må helt ærligt sige, jeg synes, der er brug for at sadle om. Jeg synes, det her vidner om en myndighed, der ikke er deres ansvar bevidst. Nu ved jeg ikke, hvad landsrettens dom har givet anledning til, eller om den har givet anledning til noget, men jeg synes, det ville være naturligt, at man i kommunen tager det op og ser på, om det her er en enkeltstående sag, eller om man har haft et generelt problem i en årrække, siger han.

Ifølge Marc Malmbak Stounberg tegner sagsakterne og vidneforklaringerne i sagen et billede af en kommune, der ikke har sat nok ressourcer af til børnesager af den her karakter.

– Jeg får den fornemmelse, når jeg læser sagsakterne og hører de vidner, jeg har afhørt, at kommunen måske har nogle sagsbehandlere på gulvet, som prøver at gøre en indsats, men simpelthen ikke får stillet de ressourcer til rådighed, som er nødvendige. Det, synes jeg, har præget den her sag, og jeg kan frygte, at det også har præget mange andre sager, siger han.

Marc Malmbak Stounberg repræsenterer kun Livs bror og ved ikke, om den anden søster, der voksede op under samme vilkår, også vil stille krav om erstatning.