Men vi blev nu ikke som sådan nummer et. NGO’erne mener nemlig ikke, at nogen lande endnu egner sig til hverken en første-, anden- eller tredjeplads. Så godt går det alligevel ikke for klimaet, og det har de jo på mange måder ret i. Vi skal alle gøre mere. Vi må derfor tage os til takke med et være øverst på listen med en fjerdeplads.
Som en indisk provinsby
Og sådan en anerkendelse kan virkelig også bruges til noget politisk. For det er med til, at andre lande kigger mod os og lytter til vores stemme, når vi sætter os til forhandlingsbordet.
Selvom vi som land ikke er meget større en stor indisk provinsby, så har selv verdens mest folkerige land Indien fået øje på os. Vi er som de eneste grøn samarbejdspartner med Indien, hvor de vil lære af vores erfaringer med vind, energisystemer og vandteknologi. Alt sammen noget, som er godt for klimaet.
Vi har mange af den type myndighedssamarbejde. Hvor vi bruger vores danske model for at skabe grøn omstilling til at overbevise andre lande om at gå i samme retning. Og vise, at det faktisk er realistisk at erstatte det fossile med grønne alternativer.