Jeg er ganske enig i Knud Andersens indstillinger og kritikpunkter og vil især fremhæve det forhold, at diverse fondsyderne alt for ofte får en bestemmende indflydelse – ganske enkelt fordi den fattige regionskommune ukritisk tager imod alt, hvad der ikke koster regionskommunen noget videre ud over vedligeholdelse.
Og fordi Bornholms Regkionskommune ikke formår at skabe en folkelig opbakning til et visionært og selvstændigt kulturmuseum, som alle kan vare stolte af i fremtiden. Bornholms Regionskommunes politikere lader interessegrupperne selv køre løbet, og det bliver ofte ud fra den laveste fællesnævner. Derfor anerkender jeg også Knud Andersens henvendelse til fondsyderne.
Knud Andersen – og ham selv her – har flere gange plæderet for, at der skal nye og større selvstændige visioner for kulturmuseet, og nu her hen imod en to års udsigt med lukning af kunstmuseet, er det absolut på den rette og høje tid at tænke sig om en ekstra gang i Bornholms museumsinteresser og i befolkningen i øvrigt.
Vi har nu hørt fra de tre ovennævnte museumsfolk. Så mangler vi bare en forklaring fra kunstmuseets direktør Jacob Bjerring-Hansen, og en ditto fra Bornholms Museums direktør Jacob Bjerring-Hansen. Hvad er udmeldingen her?
Hvad var det oprindelige og ypperste ønske for kulturmuseet, før der kom en snak med kunstmuseet? Det er ikke for sent at beholde de bedste ønsker for kulturmuseet, Jacob Bjerring Hansen.