I dag er de russiske imperiedrømme igen vagt til live, og vi er engagerede i Ukraine og Europas frihedskamp mod den netop genvalgte præsident Putin og hans regimes krig mod Ukraine. Russerne er ikke så langt væk, som de har været siden murens fald. Heldigvis har vi heller aldrig været så sikre med fuld Nato-opbakning hele Østersøen rundt om Kaliningrad.
Verden er næsten aldrig sort hvid. Men alle på Bornholm nyder i dag ubetinget godt af den frihed, som blev os skænket 5. april 1946. Vores klippeøs særlige befrielseshistorie med russisk besættelse er netop en ganske særlig historie, der både rummer tragedien om de gentagne bombardementer, de ti døde bornholmere og næsten et års besættelse med uvished, om vi var på vej ind i Sovjetunionen eller igen måtte tilhøre vores selvvalgte danske kongerige.
De 78 år, der er gået, må ikke få os til at glemme vores helt særlige frihed. Men vi har intet fælles ritual til at værne om historien. Vi sætter ikke lys i vinduerne, som de gør ovre, da de blev befriet. Vi mangler et ritual for at fastholde og påskønne den frihed, vi har fået, og som vi skal værne om.
Derfor vil vi på Tidende i dag ønske alle læsere et 'glædelig befrielse' og opfordre til, at vi på denne dag hvert år alle ønsker hinanden 'glædelig befrielse' og hejser flaget, som hele Bornholm gjorde det 5. april 1946.
Også vores befrielse er noget ganske særligt.