Et godt sted at blive gammel

Denne gang er det Anne Thomas fra S, der har ordet med overskriften "Bornholm- Et godt sted at blive gammel".

"Hvor er du heldig, at du bor på Bornholm!".

Den sætning hører jeg ofte. Og jeg kan jo kun give dem ret. Om det er pinsesangen i Ekkodalen, kildefesten i Svaneke, havkajakker i Hasle eller en bogfestival i Sandvig – vi ser livet levet fuldt og ægte året rundt. Jeg forstår det, når man drømmer om et langt liv på Bornholm.

Hvem ved, hvor mange vi bliver?

Jeg finder styrke i Bornholms historie, og jeg tror på, at Bornholm går en spændende fremtid i møde.

Jeg tror også på, at vores fællesskab kan udvikle sig og tiltrække endnu flere børnefamilier. Men uanset hvor meget vi tror eller ikke tror på udvikling, så er én ting helt sikker: Antallet af ældre borgere vil stige - især blandt de over 80 år.

I 2023 var der omkring 1.367 personer i alderen 85+. Vi ved med meget stor sikkerhed, at det tal vil stige til 2.350 i 2036.

Et værdigt ældreliv

Jeg forstår godt, hvorfor mange, når jeg taler om værdige ældreliv, indleder en samtale om hjemmeplejen.

Omkring en fjerdedel af de 80+ årige kan blive plejekrævende i forskellige grader, og vi har alle hørt historierne om robotstøvsugere og vådservietter. Vi må bare ikke glemme, at en stor andel af de ældre forventes at kunne leve gode, aktive liv.

Gangbesværede låner også bøger

Uanset om du er en aktiv ældre, der nyder en selvstændig hverdag, eller har behov for lidt ekstra pleje, så skal der være gode grunde til at tro på et trygt og værdigt liv på Bornholm.

For 75 % af de 80+ årige løses dagligdagens udfordringer ikke i social- og sundhedsudvalget. De løses måske i kulturudvalget, når vi understøtter det lokale bibliotek. De løses i teknikudvalget, når vi sikrer selvstændigheden via den offentlige transport. Ensomheden holdes fra døren, når man i plan og udvikling gør en indsats for lokallivet i vores mange små byer.

Det er med andre ord vigtigt, at vi får planlagt både, hvordan Bornholm fortsat kan tilbyde passende løsninger til de plejekrævende, men også hvilke vilkår, som vi giver alle dem, der forbliver aktive i deres alderdom.

Aktive fællesskaber

En af de helt store udfordringer for mange ældre er ensomheden – ikke mindst for øens mænd kan dagene blive lange, hvis tosomheden er hørt op.

Alle har vi brug for at være en del af et fællesskab. Det er noget, som vi kan finde hos naboer, i bridgeklubben, hvor vi handler, eller i en af vores mange foreninger.

Disse fællesskaber kan ikke tages for givet. Mødesteder skal prioriteres, ildsjæle skal have opbakning, og kulturtilbud vedligeholdes.

Varme og husrum

Ældresagen er et eksempel på en vigtig og meget aktiv forening, der netop har stort fokus på ensomhed.

De fortjener naturligvis at have adgang til egnede lokaler. Det samme gælder de mange forskellige grupper, der samles om vævning, billard, fællesspisning, lokalhistorie og meget andet. Egnede lokaler er lyse, varme og velholdte.

Måske kræver det, at vi tager bevidste valg om, hvor mange bygninger, at kommunen skal vedligeholde, og hvilke, der hellere skal sælges til lokale foreninger. Hvor mange samlingssteder kan vi reelt have i hver by, hvis vi også skal have råd til at holde dem i live?

Kommunens lokale opbakning må ikke blive sporadisk eller tilfældig.

Tre mejerier i samme by

I gamle dage kunne en by som Østerlars have tre mejerier. I dag har hele øen ét mejeri, måske to, når solen skinner.

For nyligt blev lukningen af bibliotekerne i Svaneke og Gudhjem afværget. Snart har hver en kystby vist sin egen sauna, men ellers får vi længere til alting.

Det er kendt, at mange ældre, især over 80 år, ofte stopper med at køre bil af helbredsmæssige eller praktiske årsager. Ældre, der ikke kører bil, er afhængige af alternativer som kollektiv transport eller forskellige støtteordninger for at bevare deres mobilitet og livskvalitet.

Offentlig transport er en livsnerve for mange

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at Bornholms offentlige trafik ikke ligefrem har været en overskudsforretning.

Det skal den heller ikke være. Vi er så vant til at tænke på uddannelse, hospital, ældrepleje og børnepasning som en naturlig velfærdsudgift. Den offentlige trafik er et væsentligt velfærdsgode. Den skal ikke kunne løbe rundt, men den skal heller ikke kunne alt. På Bornholm skal den bringe de unge i skole og turisterne rundt om øen, men den skal også sikre de ældre borgeres selvstændighed. God ældrepolitik er også at få genbesøgt vores trafikplanlægning.

Kulturpas

En enkelt busrute giver dog overskud, og det er sommerruten rundt langs kysten.

Den er populær hos turisterne. Vi har mange turister, der kommer tilbage hvert år. Mange ejer sommerhuse og er nærmest deltidsbornholmere. De er også at finde blandt museets mange medlemmer.

På den måde har vores deltidsborgere og vores ældre to ting til fælles: behovet for kulturoplevelser og for at komme rundt på øen. Jeg drømmer om at samtænke museumstilskud og det offentlige transportbudget med en form for kulturpas for deltidsborgere og ældre. Deltidsborgere, der jo ikke betaler skat, skulle betale lidt mere end den lokale ældre.

Tænk, hvis lidt flere deltidsborgere kunne lægge lidt flere indtægter hos både trafikselskab og kulturinstitutioner. Så ville det måske blive nemmere at holde busserne kørende og museerne åbne for de ældre på øen.

Uddannelse er vigtig

Tilbage er dog, at 25 procent af vores 80+ årige vil få brug for pleje før eller siden.

Med væsentlig flere ældre vil det kræve væsentlig flere kolleger til vores dygtige ansatte i hjemmeplejen. Derfor er lokal uddannelse og praktikvilkår også ældrepolitik. Hvis man skal trives i ældreplejen, så skal man ikke løbe for stærkt. Der skal være tid til menneskelig omsorg.

Frihed og fællesskaber

Bornholm skal være et sted, hvor man ikke bare vokser op, men også trygt bliver gammel, og hvor det er lige så naturligt at leve et aktivt liv som ældre, som det er at få den pleje og støtte, man har brug for, når tiden kommer.

Vi skal sikre, at vi som ældre kan bevare vores frihed, vores fællesskaber og vores selvstændighed – og at vi samtidig kan regne med den hjælp, der gør det muligt.

Bornholm er kendt for sine stærke fællesskaber, og det er netop dem, der skal bære os ind i en fremtid, hvor vi kan sige: "Hvor er vi heldige at bo på Bornholm!"