Drømme og fantasier om vejen til de 42.000 bornholmere

Drømmen om Power-to-X som det enkeltstående element, der skulle kunne bringe den bornholmske befolkning op på de forjættede 42.000, har nok mere karakter af en vildledende fantasi end en frugtbar ledestjerne.

Drømme er vigtige; også i politik! Det er drømmene, der er med til at nære vores forestillinger om, hvordan en anden – og bedre – fremtid kunne se ud, og dermed give noget at styre efter. Men drømme kan også rumme vildledende fantasier, og lægger man dem til grund for kommunens plan og udviklingsstrategi, risikerer vi alle at miste.

Også når det gælder Bornholm, er der mange, der drømmer. Skal man tro en artikel fra februar 2023, bragt i magasinet Teknik og Miljø, som udgives af Kommunalteknisk Chefforening, så drømmer Bornholms Regionskommune med reference til Stavanger, Norges oliecentrum, om at Energiø Bornholm vil gøre Bornholm til det nye ”lykkeland”. Andre drømmer om erhvervsparker og at de muligheder for at etablere energitung industri, som energiø Bornholm forventes at skabe, vil give Bornholm ’power to vækst’, så vi kan virkeliggøre målsætningen om at blive – mindst – 42.000 bornholmere og igen bringe kommunens økonomi på fode. Det er disse drømme, der er omdrejningspunktet i det udkast til plan- og udviklingsstrategi, som i denne måned behandles af Kommunalbestyrelsen og dens udvalg. Særligt drømmen en PtX industri, altså produktionen af teknisk vand, som så gennem elektrolyse spaltes til brint og ilt, og de afledte muligheder for derfra at producere brintbaserede brændstoffer, som ammoniak og metanol, som det, der vil bringe os op på de 42.000 bornholmere, synes at være den, som strategien lader sig lede af.

Som vi dog sikkert alle har erfaret, er det ikke alle drømme, der er lige gode ledestjerner. Nogle drømme kan være så svære at komme ud af, at de nærmest kommer til at skygge for virkeligheden og derfor står i vejen for at se de muligheder, som ligger lige for. Andre drømme viser sig mere at have karakter af fantasier, som brister i mødet med virkeligheden.

For tre år siden kom det frem, at Europas største PtX anlæg, Høst, skulle opføres ved Esbjerg: Et 1 GW elektrolyseanlæg, hvorfra brinten skulle videreforarbejdes til ammoniak til brug for gødning og skibsbrændstof. Her i begyndelsen af maj kom det så frem, at man dropper videreforarbejdningen af brint, og at den endelige investeringsbeslutning, som ellers skulle have været truffet i 2022/2023, er udskudt til 2025. Endvidere forlyder det, at CIP, som står bag planerne i Esbjerg, er i dialog med de lokale myndigheder om at skyde byggefristen frem til 2027. Det betyder så også, at anlægget må forventes at komme til at give varig beskæftigelse til langt færre end oprindeligt antaget, når det en dag er i drift.

Fordi PtX kapaciteten på verdensplan endnu er så ganske begrænset, nemlig 1 GW, dvs. 1.000 MW, ifølge European Energy, så er det småt med konkrete tal på beskæftigelseseffekten fra PtX. Rambøll, som er rådgiver for række af de PtX projekter, der er på tegnebrættet, har regnet på beskæftigelseseffekten fra elektrolyse og omdannelse af brint til fx metanol og ammoniak, i forbindelse med planer om at etablere et 300 MW elektrolyse anlæg på Lolland. Ifølge disse beregninger, forventer Rambøll en varig beskæftigelse på 50 årsværk over den 20-årige driftsperiode for et 399 MW elektrolyseanlæg, svarende til en beskæftigelse på 2,5 person pr. år gennem hele perioden. Regner man den indirekte beskæftigelse med, kommer tallet op på 55 årsværk over den 20-årige periode. Dertil kommer naturligvis den midlertidige beskæftigelse i anlægsfasen. Satser man på at lade brinten indgå til produktionen af ammoniak, så kommer tallet for den samlede direkte og indirekte beskæftigelse op på 160 årsværk over den 20-årige periode, altså 8 personer pr. år. Læner man sig op ad CRT’s antagelse om, at der for hver beskæftiget er en samlet befolkningspåvirkning på 2,195 person, så kommer befolkningseffekten op på 17,56 personer. Holder disse tal og antager man, at strømmen fra den 600 MW-store såkaldte ’overplanting’, som Energiø Bornholm planerne på nuværende tidspunkt rummer, bruges til produktion af ammoniak, så betyder det mulighed for en befolkningseffekt på godt 35 personer om året! Til sammenligning, viser en ny rapport fra CRT, at der i 2020 boede 59 personer på Bornholm, som var uddannet fra Glas og Keramikskolen i Nexø, svarende til en befolkningseffekt på knap 130 personer.

Ud over den beskedne varige beskæftigelseseffekt, udestår desuden endnu en lang række uafklarede forhold, fx i forhold til det store energitab, et umådeligt statsstøttebehov, sikkerheds- og miljøkonsekvenser. For som Brian Vad Mathiesen udtalte i forbindelse med et PtX-topmøde i Region Hovedstaden for nylig: ”Power-to-x er jo noget, som vi er ved at udvikle.”

Med alt dette i baghovedet, så kan der næppe være tvivl om, at drømmen om PtX som det enkeltstående element, der skulle kunne bringe den bornholmske befolkning op på de forjættede 42.000, nok mere har karakter af en vildledende fantasi end en frugtbar ledestjerne. Lægger man dertil den usikkerhed, der endnu hersker, om hvornår Energiø Bornholm bliver en realitet, vil det være klogt – og i Enhedslistens optik, det eneste ansvarlige – at vriste drømmene, og også plan- og udviklingsstrategien, fri af PtX-fantasien. Det gælder naturligvis særligt, hvis man har et ønske om at bidrage til udvikling af Bornholm og den bornholmske økonomi, i særdeleshed de næste fire år, som er den periode, der konkret skal skabes en strategi for, men også for de næste 12 år, som er den horisont kommunens plan- og udviklingsstrategi, skal forsøge at spejde ud til. Det ønske har vi i Enhedslisten. Og vi glæder os til at dele vores bud inden alt for længe, så det kan indgå i drøftelserne om kommunens kommende plan- og udviklingsstrategi.

Helle Munk Ravnborg tvivler på, at Power-to-X er Bornholms frelser. Arkivfoto: Jacob Jepsen