Nyt håb for Hammersholm

På Foreningen Bornholms generalforsamling mandag tog den kulturhistoriske forening det første skridt i retning af et opgør med en servitut, der i mange år har bremset for nyt liv i den historiske landejendom på Langebjergvej.

På Foreningen Bornholms generalforsamling i Tejn Medborgerhus mandag stod en servitut fra 1907 på dagsordenen. Og det er ikke en hvilken som helst servitut. Den blev oprindeligt indført i skødet for at beskytte Hammersholm mod opkøb udefra.

Men de seneste 60 år har servitutten blokeret for en fornuftig anvendelse af den historiske ejendom på Langebjergvej 15.

Servitutten sikrede nemlig dels at arealerne omkring Hammersholm forblev offentligt tilgængelige, dels at Hammersholm forblev en landbrugsejendom. Naturstyrelsen, der ejer Hammersholm, har stået for landbrugsdelen, men de seneste 20 år har stuehuset stået tomt og i fremskridende forfald. Naturstyrelsen har nemlig ikke midler til at vedligeholde den 300 år gamle bindingsværksbygning ordentligt, og har ej heller haft held til at finde fonde eller lignende, der kunne udvikle ejendommen indenfor servituttens rammer. I dag beskriver Naturstyrelsen Hammersholms stuehus som sammenstyrtningstruet. På Foreningen Bornholms generalforsamling blev Hammersholm da også betegnet som en gordisk knude.

"Hvordan sikrer man Hammersholm, uden at hæve den dyrekøbte deklaration/servitut FB var med til at oprette i 1907 der for altid skulle sikre at Hammersholm forblev et landbrug. Siden Staten i 1968 opkøbte Hammersholm er landbrugsdriften gradvist ophørt og det i 2013 fredede stuehus har ikke været fast beboet i de sidste 20 år. Stedet forfalder, den nuværende ejer Naturstyrelsen Bornholm erkender det åbent, at de har ansvaret, men har måttet opgive, fordi servitutten forhindrer løsninger", lød det blandt andet i årsberetningen.

Refugium eller naturcenter

Mandag kom så gennembruddet, da Foreningen Bornholm for første gang i foreningens historie tilbød at få løsnet den gordiske knude.

"Efter mange møder er vi i bestyrelsen enige om at servitutten må ændres hvis Hammersholm skal reddes", lød det i mandagens beretning, der var skrevet af Finn Ole Sonne Nielsen og John Orbitt. En ændring kræver godkendelse på to på af hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mandagens var den første.

Men det stopper ikke her for kort tid efter det frem, at foreningens bestyrelse også har fundet en samarbejdspartner, som kan hjælpe med at skabe nyt liv på Hammersholm uden alt for store kompromiser. Foreningen Bornholm har nemlig indgået et samarbejde med organisationen Danmarks Kulturarv. Danmarks Kulturarv, som blev stiftet i 2023, har til formål at holde liv i bygninger og kulturarv over hele landet, og organisationen er dels gået ind som tovholder på processen frem mod renovering og ibrugtagning af Hammersholm indenfor et formål Foreningen Bornholm kan se sig selv i, dels i at udarbejde en projektplan for "Det nye Hammersholm".

Det har indtil videre udmøntet sig i fire forslag til ladegårdens fremtidige anvendelse:

1) et arbejdsrefugium,

2) et natur- og kulturcenter

3) et udstillings- og undervisningscenter

4) et center for Østersøsamarbejdet mv.

Forslagene er udvalgt så det nye Hammersholm kan blive økonomisk bæredygtigt og Danmarks Kulturarv vil nu bruge de kommende år på at afsøge mulighederne for at finanisere et af de fire forslag.

Den nye servitut

Ifølge Foreningen Bornholm skal den nye servitut sikre følgende:

• Der skal være offentlig adgang til matriklen

• Hammersholm må kun sælges til en almennyttig, ikke-kommerciel køber.

• Anvendelsen af bygninger og jordtilliggende skal overvejende være aktiviteter af almennyttig karakter

• Den nye matrikel kan ikke udstykkes yderligere. I lokalplansammenhæng formuleres dette princip ofte som følger, ”Der må ikke foretages udstykning inden for lokalplanområdet.”

• Den nye matrikel må ikke være større end 1,9 hektar. Dermed vil Hammersholm ikke længere være en landbrugsejendom, men en ejendom som har anden anvendelse.

Danmarks Kulturarv

Danmarks Kulturarv blev stiftet i 2023 af en flok ildsjæle, der brænder for den fælles kulturarv og for at holde liv i bygninger, kulturarv og sikre, at lokale rammer forbliver smukke kulturmiljøer.

Samme år købte Danmarks Kulturarv Kruså Vandmølle af Aabenraa Kommune med det formål at redde den fra nedrivning, og istandsætte og transformere den til nytte for lokalsamfundet.

Siden er andre historiske ejendomme også blevet erhvervet.

Danmarks Kulturarv om Hammersholm

"Gårdens kulturhistoriske værdi og hele egnens kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er i særklasse. Det er derfor gården er fredet og at der vedrørende Nordvestbornholm eksisterer planer om at oprette en nationalpark. Hammersholm er ganske enkelt en historisk gård som bør bevares og anvendes, med en klar prioritet til almennyttige formål".

Knud Erik Jørgensen, direktør i Danmarks Kulturarv, i brev til Foreningen Bornholm