– Der er også mange, der har været ansat her, siden de var 14 år. De er nu begyndt at studere, men når de kommer hjem på sommerferie hos deres forældre, og så kommer de ned til os og er i nogle dage, siger Sandra Kirketerp Jensen.
Det er særligt røgeriets buffet, der trækker gæsterne til. To tredjedele af deres salg har nemlig været gæster, der har smæsket sig i det store buffet-udvalg.
Noget af det, der har været med til at trække antallet af besøgende op hos røgeriet, er det gode vejr, tror Camilla Grønning.