Debat: Lille investering for stort udbytte

Det bekymrer os, at kommunen åbenbart er kommet frem til, at Madskolen i Nexø ikke kan betale sig.

Madskolen ved Paradisbakkeskolen i Nexø er et fremsynet projekt, som falder utrolig godt i hak med kommunens fødevarestrategi, hvor der på side 1 står: "Bornholm er fyrtårnet i det danske fødevarelandskab. Og øen skal vokse og blomstre i lyset heraf."

Bornholm er i dag en ø, som udmærker sig som en markant region for fødevareinnovation og for produktion af kvalitetsfødevarer. En forudsætning for at kunne beholde og videreudvikle den position er, at vi bliver ved med at uddanne og inspirere unge bornholmere i at arbejde med mad og fødevareproduktion.

Vi skal have mere, ikke mindre, af den slags grundlæggende kompetenceudvikling.

Madskolen er et oplagt sted for uddannelse i bæredygtig fødevareproduktion og -håndtering. Dette er også i tråd med det arbejde som allerede er begyndt på Bornholm, hvor øen er blevet kendt som en region med fokus på den grønne omstilling. I Bright Green Island-projektet findes der otte Bornholmermål, som fungerer som pejlemærker for visionen om at blive et bæredygtigt samfund. Mål nummer seks er: Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer.

Ambitionen for det mål er:

- Vi vil understøtte udviklingen af rentable og grønne, bæredygtige produktionsformer inden for fødevareområdet.

- Vi vil bistå udviklingen af den cirkulære økonomi fra jord til bord til jord.

- Vi vil definere, hvad et bæredygtigt bornholmsk måltid er.

- Vi vil øge andelen af økologisk dyrket areal til 20 procent inden 2025.

- Vi vil fremtidssikre gennem diversitet og mangfoldighed i dyrkning og produkter.

Madskolen er et vigtigt led i den omstilling

Der kan i den sammenhæng nævnes, at Sustainable Food Week, som er en international innovationsplatform, hvor virksomheder og eksperter arbejder på at løse fremtidens globale udfordringer, ikke mindst indenfor fødevareproduktion, i år har valgt at placere sig på Bornholm fra den 27. september til den 1. oktober. Det viser, at Bornholm har potentiale for at gå foran på dette område, og at det er vigtigt, at vi får de unge bornholmere med.

Nu er det ikke kun politiske mål og visioner, som betyder noget. De seks personer som er tilknyttet Madskolen, skal finde andet arbejde, hvis Madskolen lukker. Hvis de ikke finder andet arbejde, så skal vi alligevel have en udgift for dem (vi er i øvrigt for offentlig forsørgelse ved arbejdsløshed), eller så forlader de Bornholm.

De forældre som i dag synes, det er fantastisk at vide, at børnene får et godt måltid i skolen, og at det er dejligt, ikke at skulle smøre madpakke hver aften/morgen, de skal tilbage til køkkenbænken fem gange om ugen.

De elever, som i dag har opdaget, at det er sjovt og udviklende at deltage i køkkenarbejdet, og som har fået en større forståelse for, hvordan tingene hænger sammen fra jord til bord, kan igen se frem til en madpakke, spist ved skolebænken, hvor eleven allerede har arbejdet i fire timer. Den mad, som bliver lavet i Madskolen, er god, næringsrig, varieret og bæredygtig, og vi vil påstå, at det ikke er nemt at opnå det samme sunde og varierede niveau i madpakken.

Desuden er det vigtigt at vise eleverne, at Bornholm tager sine egne mål og visioner seriøst.

Vi har svært at se, hvordan det kan betale sig at lade være med at investere i lige præcis det område, for hvilket Bornholms Regionskommune har udarbejdet en strategi (fødevarestrategien), og lige præcis det område, for hvilket der findes et Bornholmermål (nr 6) i Bright Green Island-visionen.

Vi har også svært at se, hvorfor det giver mening at nedlægge et pilotprojekt, som allerede efter få uger har overgået det politiske mål, som var sat op for projektet. For at undgå, at projektet nedlægges, bør kommunen undersøge, om der findes andre løsninger. Det kan være fonde, EU-støtte, eller højere forældrebetaling for os som kan og er villige til at betale mere.

Hvis vi ikke satser på de unge i dag, og samtidig ser til at beholde gode arbejdspladser på øen, kan vi miste endnu mere i morgen.