På både Søren Schow og Thomas Thors lyder det som om, de godt er klar over, at lukningen kommer til at ramme de ressourcesvage familier, men deres hovedargumentet er, at der ikke er råd til at drive madskolen, og hvis man beholder den, skal den også udrulles til øens seks andre folkeskole og dermed blive seks gange så dyr.
– Jamen, det har jo hele tiden været konceptet, og jeg tror ikke, det bliver seks gange så dyrt. Hvis vi kan reducere eller måske endda eliminere antallet af børn, der bliver hjemme på grund af skolevægring, fordi børnene faktisk kan komme i skole.
– Det er det, jeg mener. De er slet ikke klar over, hvad de lukker. For de har ikke været nede og besøge madskolen. De lukker det bare, og det er igen de svage elever, der kommer til at stå for skud, for de ressourcestærke forældre, skal nok sørge for at få smurt madpakke, og de elever ved også godt, at aftensmadens står klar, når de kommer hjem. Men det er ikke alle elever. Nogle elever kan risikere at komme hjem til en mor, der er fuld.
Søren Schow siger, at han har tillid til, at I som skolebestyrelse sammen med skolens ledelse sagtens kan finde en måde at drive det fine, nye skolekøkken videre på. Hvad siger du til, at han giver bolden videre til jer?
– Hvis Søren Schow ønsker, at vi skal lave pølsehorn og pizzasnegle eller andre præfabrikerede madvarer, som vi kan sælge og få skolekøkkenet til at løbe rundt, så kan vi da godt det. Men det falder ikke i særlig god tråd med kommunens målsætning om at være økologisk, udfordrende og madnysgerrig og lære fra-jord-til-bord. Men vi kan da i stedet godt lære eleverne om fra-præfabrikation-til-føde. Og selvfølgelig kan vi da smide en masse pomfritter ned i en frituregryde og tjene penge på det, men hvor er folkesundheden henne? Og alle de overvægtige børn vi i forvejen har på Bornholm, dem bliver der kun flere af.
– Det hænger slet ikke sammen. Han (Søren Schow, red.) snakker mod bedre vidende, når han siger sådan, og han er ellers en mand, jeg har respekt for, men ikke lige nu.