Demonstrationer på vej for at redde madskolen: 'Vi er dybt frustrerede'

Skolebestyrelsesformanden på Paradisbakkeskolen i Nexø tror ikke, at kommunalpolitikerne i Socialdemokratiet og Venstre helt ved, hvilke sociale og socio-økonomisk gevinster, de vinker farvel til, når de lukker madskolen. Derfor vil skolebestyrelsen indkalde til demonstration i håbet om at råbe forligspartierne op.

– Madskolen er en kæmpe helhed, som vi har kæmpet og arbejdet for i syv år, og allerede i den spæde start kan lærerne se, at alene det, at børnene har det pædagogiske måltid sammen, gør, at der er elever, der åbner sig, som ellers normalt ikke gør det.

Sådan fortæller Kenneth Larsen, formand for Paradisbakkeskolens skolebestyrelse. Mandag aften var han og resten af skolebestyrelsen samlet til et ekstraordinært bestyrelsesmøde for at drøfte Socialdemokratiet og Venstres kommunalbudget, hvor der ikke er sat den årlige million kroner af til madskolen – et pilotprojekt under Bornholms Regionskommune.

– Vi er alle i skolebestyrelsen dybt frustrerede over det, som vi har arbejdet med i flere år, står til at blive lukket, mens hele landet udruller madordninger, siger Kenneth Larsen.

Fordi mødet var ekstraordinært, kunne skolebestyrelsen på grund af vedtægterne ikke beslutte noget, men de kan komme med udtalelser og hensigtserklæringer. Og hensigten fra skolebestyrelsen er klar: Den vil demonstrere.

– Der kommer til at være demonstrationer. Der kommer både elever, lærere, bestyrelse og andre aktører. Vi ved ikke, hvornår lige nu, men det er nu, der skal smedes, og derfor kommer der også til at være demonstrationer.

For Kenneth Larsen er beslutningen om at lukke madskolen – der har kostet omkring 10 millioner kroner at bygge – tre uger inde i dens funktionsdygtige levetid, slet ikke til at forstå. Og han har en mistanke om, at det er hele kernen i problemet: at Socialdemokratiet og Venstre ikke har forstået, hvad de lukker, og at lukningen kan risikere at blive langt dyrere for samfundet. Det har, ifølge skolebestyrelsesformanden, en lang række bornholmere forstået. Siden udmeldingen om at skrotte madskolen, er skolebestyrelsen blevet kontaktet fra alle dele af det bornholmske civilsamfund; sågar erhverslivet har kontaktet skolebestyrelsen for at høre, om de kan gøre noget.

– Jeg er utilfreds, men at høre, hvordan mange andre, som ikke har elever på skolen, som egentlig ikke er direkte involveret, men alligevel går ind og siger "Det skal vi gøre noget ved", det er jeg både meget benovet og glad for?

Bør se, hvad de lukker

Blandt argumenterne for overhovedet at lave madskolen – og altså derfor også blandt argumenterne for at bevare den – er de såkaldte svenske erfaringer.

Sverige har nemlig siden 1940'erne eksperimenteret med og gradvist indført skolemåltider i de svenske kommuner. Det har blandt andet ført til et register over 1,5 millioner svenskere født mellem 1942 og 1965, som forskere har kunnet udtrække data på og sammenligne, hvordan det er gået de svenskere, der fik skolemåltider, og dem, som ikke gjorde. En sådan undersøgelse fra Universitetet i Lund blev netop udgivet tidligere i år, og som flere nordiske medier har berettet, viser den, at der er markante langsigtede fordele ved måltidsordninger i skolen.

I forhold til de elever, der ikke fik skolemåltider, er de elever, som fik skolemad gennem alle ni års skolegang blevet næsten en centimenter længere i gennemsnit, de har taget længere uddannelser, har i højere grad gået på universitet og deres livindskomst blev tre procent højere.

"Vores studie viser, at overordnede indsatser, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan ses som en langsigtet investering. Med andre ord: at sammen sikre, at børn spiser godt, lønner sig også længere frem i livet, hvad angår helbred, uddannelse og indkomster", udtaler Dan-Olof Rooth, professor i nationaløkonomi på Institutet for social forskning ved Stockholms Universitet i en pressemeddelelse.

Det er med den viden på bordet, at Kenneth Larsen slet ikke forstår, at Socialdemokratiet og Venstre holder økonomien op, som det eneste og bærende argument for at lukke madskolen i Nexø.

– Det er rystende så lidt visionært, det er at lukke madskolen. Altså vi ved jo, hvor meget der er i den madskole, og hvor meget den giver. Men jeg tror, at de (Socialdemokratiet og Venstre, red.) tror, at det bare er en kantineordning. Hvis de bare kommer ned og ser det, vil de opdage hvor meget de får for pengene.

Men madskolen har i sin åbningstid endnu ikke haft besøg af nogen politikere, fortæller Kenneth Larsen. Heller ikke af borgmester Thomas Thors (S), som ifølge skolebestyrelsesformanden ikke har haft tid.

Kenneth Larsen ser dog gerne, at hvert fald socialdemokrater og venstrefolk fra kommunalbestyrelsen kommer ned til madskolen og ser, hvad de er i gang med at lukke. Og gerne inden 16. september, da kommunens såkaldte retningslinjer derefter træder i kraft, og som siger, at politikere to måneder op til et kommunalvalg ikke må færdes på offentlige institutioner i embedsmedfør.

Går ud over de svageste

Kommer politikerne på besøg vil de også fra elever og forældre få at vide, hvor meget madskolen betyder – særligt for de ressourcesvage familier, lyder opfordringen videre fra Kenneth Larsen.

– Tænk på, hvor mange penge, man bruger på børn, der har skolevægring. Jamen, det er undervisningspligt, hvilket betyder vi skal sende lærere hjem og lave hjemmeundervisning. Så kan den lærer undervise én elev. Tænk på, hvad en lærer får i løn? Det er ikke mange lærere, der skal hjem og hjemmeundervise elever, før den million er brugt mere end én gang. Med madskolen kan vi have dem i skole, og vi kan tilbyde dem et ret brugtbart alternativ, der nemmere får dem tilbage på skolebænken.

På både Søren Schow og Thomas Thors lyder det som om, de godt er klar over, at lukningen kommer til at ramme de ressourcesvage familier, men deres hovedargumentet er, at der ikke er råd til at drive madskolen, og hvis man beholder den, skal den også udrulles til øens seks andre folkeskole og dermed blive seks gange så dyr.

– Jamen, det har jo hele tiden været konceptet, og jeg tror ikke, det bliver seks gange så dyrt. Hvis vi kan reducere eller måske endda eliminere antallet af børn, der bliver hjemme på grund af skolevægring, fordi børnene faktisk kan komme i skole.

– Det er det, jeg mener. De er slet ikke klar over, hvad de lukker. For de har ikke været nede og besøge madskolen. De lukker det bare, og det er igen de svage elever, der kommer til at stå for skud, for de ressourcestærke forældre, skal nok sørge for at få smurt madpakke, og de elever ved også godt, at aftensmadens står klar, når de kommer hjem. Men det er ikke alle elever. Nogle elever kan risikere at komme hjem til en mor, der er fuld.

Søren Schow siger, at han har tillid til, at I som skolebestyrelse sammen med skolens ledelse sagtens kan finde en måde at drive det fine, nye skolekøkken videre på. Hvad siger du til, at han giver bolden videre til jer?

 – Hvis Søren Schow ønsker, at vi skal lave pølsehorn og pizzasnegle eller andre præfabrikerede madvarer, som vi kan sælge og få skolekøkkenet til at løbe rundt, så kan vi da godt det. Men det falder ikke i særlig god tråd med kommunens målsætning om at være økologisk, udfordrende og madnysgerrig og lære fra-jord-til-bord. Men vi kan da i stedet godt lære eleverne om fra-præfabrikation-til-føde. Og selvfølgelig kan vi da smide en masse pomfritter ned i en frituregryde og tjene penge på det, men hvor er folkesundheden henne? Og alle de overvægtige børn vi i forvejen har på Bornholm, dem bliver der kun flere af.

– Det hænger slet ikke sammen. Han (Søren Schow, red.) snakker mod bedre vidende, når han siger sådan, og han er ellers en mand, jeg har respekt for, men ikke lige nu.