Der findes erfaringer om parkeringsbehovet i andre gængse boligtyper: Ejerboliger: 0,8-1,1 P-pladser pr. lejlighed; almen nyttig: 0,4-0,5 P-pladser pr. lejlighed; ældreboliger: 0,4-0,5 P-pladser pr. lejlighed.
"På baggrund af ovenstående erfaringstal fra lignende boligformer samt på baggrund af kommunens P-norm og boligernes meget centrale placering i Rønne vurderes den planlagte parkering tilstrækkelig under forudsætning af, at det primært er familier uden børn (seniorer og yngre par), som lejer lejlighederne," konkluderer Viatrafik.
Mere biltrafik, mere spredt
Analysen vurderer desuden, at boligernes effekt på biltrafikken vil blive godt og vel dobbelt så stor, som da bygningerne husede et gymnasium.
Det er beregenet, at boligerne vil generere cirka 153 bilture per døgn under en forudsætning, at hver lejlighed står for 2,25 bilture om dagen. Men til forskel fra gymnasieåene vil trafikken blive spredt på flere af døgnets timer, og det er en fordel, påpeger borgmester Thomas Thors.