Faldt baglæns – og fik et dårligt svar

Faldt baglæns – og fik et dårligt svar
Marcus Persson sidder for enden af bordet hos Team Bornholm. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 9. oktober 2025 • 15:30
Af:
Gunvor Auken
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 9. oktober 2025 • 15:30

"Det er ikke fair forretningsførelse," mener skribenten

I over tyve år har jeg og min mand med fryd holdt ferie på Bornholm og Christiansø - sidste gang her i sommer i en lejlighed udlejet af Team Bornholm.

Og så skete det mærkelig. Jeg sad på en stol på terrassen, hvor de bagerste ben pludselig sad i klemme mellem to brædder i gulvet. Jeg blev kastede baglæns og knaldede hovedet ind mod muren. Der var heldigvis ikke sket mig andet end chokket. Den brede revne mellem brædderne blev repareret.

To aftener efter røg min mand ud af sengen. Det ene ben var faldet af, så han måtte lægge sig på gulvet i stuen. Det blev repareret.

Kontakt til firmaet

Jeg kontaktede direktøren for Team Bornholm, fordi jeg mente, at vi måtte have en kompensation for, hvad vi havde været ude for. Han spurgte mig med hvor meget? Jeg svarede 25 % af lejen i fem nætter.

Svarer er en kompensation på 10 procent samt 15 procent ved ny leje hos Team Bornholm. Jeg har svaret, at det er en kompensation under pres. Vi får kun 10 % medmindre vi på ny lejer en feriebolig. Det er ikke fair forretningsførelse.

Så vi har sagt nej tak.

Team Bornholm ved Marcus Persson svarer

Kære Gunvor

Tak for redegørelsen af forløbet. Da det afviger lidt fra vores opfattelse, så tillader jeg mig at give vores syn på sagen.

Det er aldrig sjovt at blive chokeret, og det er ikke noget, som vi ønsker for vores gæster.

Da vi fik besked, så kørte vores tekniker ud for at reparere det – med det samme, som du skriver.

Du har bekræftet, at der ikke var nogen fysisk skade på dig. Det var overraskelsen over at vælte på stolen.

Oplevelsen med sengen er mindst lige så uheldig som den med stolen. Vi blev orienteret herom, og kørte ud næste morgen for at reparere stolebenet – som du skriver.

I ferielejligheden er der en sovesofa. Som du gengav det overfor mig, så var det der, at din mand havde lagt sig den ene nat – ikke på gulvet.

Jeg vil helst være begge dele foruden, men vores lejligheder bliver benyttet, og det er svært at gardere sig imod for eksempel et sengeben som står af.

Talt med direktøren

Det er korrekt, at vi har talt sammen. Men først talte du med mine dygtige kollegaer.

Desværre var det sådan, at du ikke var tilfreds med det svar, som du fik dér, hvorfor du ville ’tale med chefen’.

Det er korrekt, at vi tilbød dig 10% + 15% rabat - dog ikke afhængig af hinanden som du gengiver.

Du er blevet tilbudt at få 10% afslag på din afholdte ferie. Vi har blot bedt om, at du skriftligt bekræfter, at dette er fyldestgørende.

Per telefon tilkendegav du dog, at det var rystende lavt, hvorfor du ikke ville takke ja.

Vi synes 10% afspejler et chok og en nat i en sovesofa kontra seng, når der er tale om uforudsete hændelser.

Forventninger

Vi forsøger altid at give vores gæster mere end de forventer. Det lykkes ikke altid, da der er nogle ting, som er sværere at gardere sig imod.

Dog tager vi din oplevelse til efterretning for at se om der er ting, at vi kan forbedre.

Tilbuddet om de 15% skal ses i lyset af, at I var kommet på øen gennem tyve år, hvorfor jeg for Bornholm håbede, at det kunne fortsætte. Samtidigt ville vi bevise overfor jer, at det ikke er normalt, at sengene mangler et sengeben, hvorfor I enten kunne have lyst til at genbesøge samme lejlighed eller prøve noget nyt.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT