Kunst og kultur er også en vækstdriver. De tiltrækker turister, skaber arbejdspladser og styrker øens tiltrækningskraft – både for besøgende og for dem, der ønsker at bosætte sig her.
Derfor er investering i kultur aldrig en udgift alene, men en investering i Bornholms fremtid.
For os konservative er det afgørende, at det offentlige skaber gode rammer, men at kulturen udvikles i tæt samarbejde med civilsamfund, frivillige og erhvervsliv. Kun i fællesskab kan vi fastholde Bornholm som et kulturelt fyrtårn – hvor fortidens arv og fremtidens muligheder mødes i respekt for det, der gør os unikke.
For kultur er ikke et samfunds kølerfigur. Det er motorrummet.