Værkstedet inviterer unge som ældre til at deltage i udviklingen af det lokale reparationsfællesskab Værkstedet. Støtten fra EWII og Bornholms Brand bruges til et spændende forløb med fokus på fællesskabet, bæredygtighed og social ansvarlighed samt prioriterer miljøet, socialt engagement og klimavenlige initiativer.
Værkstedsleder Jannie Bremsen udtaler i pressemeddelelsen:
– Vi har hidtil haft succes med vores åbent hus-dage hver mandag, hvor folk har haft mulighed for at reparere og upcycle deres tøj og tekstiler. Det hyggelige fællesskab og gode samtaler mellem unge og ældre har glædet alle brugere af Værkstedet.
Værkstedet startede i 2018 med det overordnede formål at understøtte kommunes ønske om at fremstå som "den grønne Ø". Nu arbejdes der på at overleve under nye rammer, oplyses det videre, og Carsten Aalling slår fast:
– Vi er med på, at regionskommunen har udfordringer med økonomien og er nødsaget til at spare næsten alle lokale initiativer væk. Det er en kendsgerning, de fleste på Bornholm skal forholde sig tiL. Men tilskuddet på 184.000 kroner fra kommunen gav meget tilbage til samfundet. Værkstedet har haft op mod 80 åbningsdage med op til 38 workshops om året, Sådan er det, vi ser fremad.