Tur langs redningsstien byder på vikingegravpladser og 'huset under jorden'

NATUR

Denne serie af vandreture langs de bornholmske kyster sluttede sidste uge i Gudhjem. Nu fortsætter ruten fra Gudhjem ad klippestien mod Melsted og slutter ved Kobbeåens udløb øst for Sannes Familiecamping. Strækningen er på omkring to og en halv kilometer og meget nem, selv om der nogle steder kan være glatte klipper. Man kan tage bussen tilbage, men turen er så smuk, at det er oplagt at gå samme vej tilbage og se naturen fra nye vinkler.

Den lille naturhavn kaldes Jernkås – efter klippernes rustrøde farver. Foto: Søren P. Sillehoved

Historien om Gudhjem

Gudhjems historie er lang. Fra "Gudernes Havn" i vikingetiden til sildemarked i middelalderen. Der var kun nogle få mindre bondegårde og fiskerhuse i 1500-tallet, men pesten slog halvdelen af Gudhjems indbyggere ihjel hundrede år efter. Fra midten af 1600-tallet kom der nye tilflyttere fra Sverige, og Gudhjems indbyggertal steg.

Da der i 1684 skulle anlægges en fæstning på Christiansø, var det fiskerne fra Gudhjem, der transporterede proviant, byggematerialer og jord til fæstningen. Selv om middelalderen store sildeeventyr var overstået var der stadig sild i havet, og man fiskede torsk og laks.

I begyndelsen af 1800-tallet kom de første kunstmalere til Gudhjem, og i 1870'erne de allerførste sommerturister. Dem kaldte de lokale "underlige københavnere". Deres fine damer gik med fiskenet på hovedet, man vidste ikke, at hattens slør var på mode i hovedstaden.

Stormfloden i 1872 ødelagde den gamle havn og husene langs havnen, men samtidig fik Østersøen tilført frisk saltvand, og sildene vendte tilbage. Allerede i 1895 anlagde man byens første silderøgeri, og i 1900 var der 24 silderøgerier. I slutningen af 1950'erne blev børnefilmen "Far til Fire på Bornholm" lavet i Gudhjem.

Derefter kom der mængder af turister, også børnefamilier. I vore dage har Gudhjem et silderøgeri og et indbyggerantal på godt 700 personer. Hele sommersæsonen er der tusindvis af besøgende – hver dag.

Vandretur langs kysten

Turen følger den gamle redningssti langs kysten og udgår fra et højt klippeparti i havnens sydlige ende. Her er en meget smuk udsigt over Gudhjem Havn, de mange huse med røde tage og sommerens utallige cafeer.

Herfra følger man stien ned ad klippetrappen til "Grevens Dal" og klippevigen kaldt "Grevens pengekiste". Begge navne skyldes et lokalt sagn.

For mange år siden kom en tysk greve i havsnød, for hans skib var ved at forlise på klipperne. Han bad til Gud og lovede, at hvis han reddede sit liv, ville han forære byen et kapel med en altertavle. Ruinen af kapellet ses i dag bag Gudhjems nye kirke fra 1893 med den gamle tyske altertavle belagt med bladguld.

I begyndelsen går man let og ubesværet ad stien over klipperne med en højde af 10-20 meter over havet. Dramatiske formationer veksler mellem små bugter og vige, en rendyrket idyl i stille vejr, men ikke når en østlig kuling rammer kysten, og hvide bølgetoppe hamrer ind mod klipperne. Nede ved havet ses et lavvandet bassin med havvand og et fundament af tilhuggede sten. Det kaldes "Møllers Badekar". Der siges, han ikke kunne svømme.

Naturen er meget smuk langs klippekysten. Det er faktisk lidt underligt med så store naturoplevelser nær et sted, der om sommeren vrimler med turister. Flere steder mellem klippeformationerne findes naturlige små havne, det er "Lille og Store Jernkås". Navnet Kås er bornholmsk og betyder en lille havn. Bevoksningen langs stien består af klippernes lav, lyng, slåen, enebærbuske og stedsegrønne bregner.

Kort efter ender stien ved et større åbent område med Gudhjem Camping.

Fredet vikingegravplads på Gudhjem Campingplads.

Arabergravene

Midt på pladsen er der et mindre afspærret areal. Her var engang en vikingegravplads, men tidligere blev der fundet mange hundrede grave på stedet. Det mest mystiske var deres udsmykning, de afdøde var begravet under røser med en aflang ramme af sten med en dekoration af småsten i arabiske mønstre. Professor Glob mente under udgravninger i 1950'erne, at byens indbyggere derfor måtte være muslimer. Måske havde de lokale vikinger bare været på langfart og ladet sig inspirere.

"Huset under jorden" i Melsted.

Mod Melsted

På den østlige side af campingpladsen fortsætter stien. Den skifter dog udseende til en sandet sti gennem et overdrevsområde med græs og fyrretræer. Kort efter ses Melsted, et tidligere fiskerleje med en lille havn og hyggelige gamle bindingsværkshuse. Navnet "mel" henfører til sand og mile. Engang i 1700-tallet var der en stor sandflugt, mange huse blev tilsandede, et hus kaldes stadig "Huset under jorden".

Øst for fiskerlejet løber en lille bæk, kantet af 100 år gamle popler, plantet som værn mod sandflugten. Man går over broen og fortsætter langs den fine sandstrand. Bag stranden er små bakker, det er gamle klitter, som er blevet tilplantede, især med fyrretræer. For enden af badestranden ligger Melsted Badehotel.

Til Kobbeåen

Området blev engang kaldt "Kongens Mark" og tilhørte fra ældre dage kongen. Men folk i Melsted brugte det til afgræsning af deres heste, køer, får og geder. Man følger stien gennem overdrevsområdet med klipper, ener og slåen. Kort efter skal der passeres to campingpladser nær kysten. Med en placering på 1. parket er der en flot udsigt over Østersøen og de lave kystklipper.

Derefter kommer man til turens slutning, udløbet af Kobbeåen ved landevejen med en fin parkeringsplads.

Ved åens udløb har man fundet en boplads fra jægerstenalderen. For 8.000 år siden var der varmere end vore dages sommertemperatur, folks påklædning bestod derfor kun af et lændeklæde af skind. De må have spist sæler, søfugle og fangede fisk med bue og pil, og har levet i en smuk natur, der lignede et paradis.

God tur – næste gang følger vi Kobbeåen til vandfaldet ved Stavehøl.