Lover alternativ
Thomas Thors anerkender, at beslutningen om udfasningen af DASK går imod både evalueringen og Børne- og skoleudvalgets indstilling til budgetforhandlingerne.
Alligevel ser han ikke en anden udvej, end at lukke DASK om to år.
Tiden indtil skal bruges på at finde ud af, hvilket tilbud, der skal være til DASK-målgruppen i fremtiden.
– Ved alle de områder, vi har fundet nødvendige at nedprioritere, er der selvfølgelig mennesker, der bliver berørt. Men det er min pligt, at budgettet kommer til at hænge sammen. Jeg kan godt forstå, det undrer, og at forældrene er kede af det. Derfor har vi også besluttet ikke at lukke det nu og her, men udfase det, så vi har tid til at finde de rammer, der kan matche målgruppen, et andet sted i skoleområdet, siger han.