Medlemmerne har forskellige mærkesager, som de debatterer i gruppen, men fællesnævneren er en stor frustration over besparelserne på børneområdet. Herunder de besparelser, som Socialdemokratiet og Venstre netop er blevet enige om at gennemføre i forbindelse med budgetforliget, som betyder, at Madskolen, DASK, hjemmepassertilskud og skolebuskørsel spares væk.
I gruppen deles også initiativer til underskriftsindsamlinger i et forsøg på at nå at redde de ramte tilbud.
Det er Alette Franch Nielsen fra Østerlars, der har oprettet og nu administrerer gruppen.
– Jeg har oprettet gruppen for at sætte fokus på, at børn på Bornholm ikke skal nedprioriteres yderligere, siger hun til Bornholms Tidende.