Kim har arbejdet med børn i specialtilbud i mere end 30 år, og han er stærkt bekymret for udviklingen

Nedskæringer på specialområdet for børn og unge bekymrer Kim Andersen. Efter mere end 30 år som socialpædagog har han en klar holdning til, hvad der virker, når man snakker om børn med autisme; der skal være flere og ikke færre tilbud, så man kan rumme alle.

Skældud, mobning, ekslusion, krav, man ikke kan leve op til, flere år med angst for at gå i skole og højt fravær.

Det er de oplevelser, mange børn med autisme og andre psykiatriske diagnoser har med sig, når de kommer fra en almenskole over i et specialtilbud.

Det fortæller Kim Andersen, der blev uddannet pædagog i 1989 og har arbejdet på specialskoler og dag- og døgnbehandlingstilbud lige siden. De sidste 21 år her på Bornholm, og senest på skole- og dagbehandlingstilbuddet DASK.

Kim Andersen udtaler sig i artiklen her alene som privatperson og ikke som ansat i DASK.

Han er stærkt bekymret for tendensen med at skære ned i antallet af specialtilbud på Bornholm.

Han mener, at politikerne og deres embedsværk i stedet bør gå den helt modsatte vej.

– Der skal være en stor bredde og rigtig gerne mange tilbud. Nu er vi selvfølgelig en lille ø, men man er nødt til at have en større bredde i vores specialtilbud, end de tanker, man har lige nu. Ellers sender man nogle børn tilbage i sengen, siger han.

Skolevægring er stigende

Når Kim Andersen siger, at man risikerer at sende børn med psykiske udfordringer tilbage i sengen, hvis man skære ned på antallet af specialtilbud, skyldes det, at han har set en tydelig sammenhæng mellem at være i et forkert tilbud og skolevægring i de år, han har arbejdet med sårbare børn og unge.

Skoleværing er en faglig betegnelse for, når et barn ikke tør gå i skole og derfor har meget fravær.

Ifølge Kim Andersen er skolevægring blevet et stigende problem for børn og unge med psykiske udfordringer.

– Skolevægring har altid været en del af det, men jeg oplever, at der de sidste mange år er blevet mindre plads i folkeskolen til dem, der stikker ud. Med lukningen af specialklasser og inklusion som politisk mantra de sidste 10 år har der været en eksplosion i skolevægringer. Når jeg møder børnene, kan der sagtens være tale om skolevægring, der har varet i tre år. Det lyder jo voldsomt, og det er noget, man politisk måske ikke har lyst til at se i øjnene, men der sidder mange unge her på øen, der ikke kommer i skole. Det er det, jeg hører fra forældrene og autismeforeningen, som er i kontakt med familierne, fortæller han.

Bliver isolerede

Kim Andersens oplevelse understøttes af tal fra både Socialstyrelsen og Landsforeningen Autisme.

Ifølge Socialstyrelsens beregninger, havde børn med autisme i skoleåret 2015-2016 9,7 procent fravær, mens børn uden autisme havde 5,5 procent.

Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra 2021 viser også, at 45 procent af børn med autisme ikke går i skole på grund af mistrivsel eller forkert skoletilbud.

Fraværet fra skolen bliver ifølge Kim Andersen en ond spiral, fordi børnenes tilstand forværres, mens de er væk fra skolen og et socialt fællesskab.

Det påvirker ikke bare de unge, men også deres forældre, fortæller han.

– Når vi møder dem, har de ofte mistet deres sociale færdigheder, fordi de har været isoleret i hjemmet over længere tid. Deres forældre er oftest udkørte af årelange kampe i systemet for at få diagnosticeret deres barn, hvor barnet også kan have været indlagt på børnepsykiatrisk afdeling ovre. De har oplevet deres barn gå fuldstændig i opløsning, regrediere til at tale babysprog. Noget, vi andre selv har svært ved at forestille os ske, siger han.

Forkerte rammer skader

Skolevægringen kommer ifølge Kim Andersen af, at barnet eller den unge har været i de forkerte rammer for længe.

– Børnene og de unge vil som regel rigtig gerne i skole, være sammen med andre og have noget at stå op til hver dag. Men de rammer, man har tilbudt dem, gør, at de ikke kan, fordi deres behov ikke har kunnet rummes, og at de ikke er blevet mødt lige præcis der, hvor de er, siger Kim Andersen og fortsætter:

– Det er børn, der har fået meget skældud, er blevet mobbet, mødt med krav, de ikke har kunnet honorere og en manglende forståelse for deres problematikker. De har ikke kunne passe ind. Det sker ofte i folkeskolen, men det kan også sagtens være sket i et specialtilbud, for det er jo ikke sikkert, at alle specialtilbud lige rummer de her børn. Det er også børn, der måske også har været udiagnosticerede i længere tid, før man har opdaget, at der er noget adhd og autisme eller andet, fordi de, især børn med autisme, har været stille børn, der har gemt sig lidt, siger han.

Tillid skal genopbygges

De skoleoplevelser har ofte fået alvorlige følgevirkninger, som skal behandles, før man kan begynde at arbejde med almindelig læring igen, fortæller Kim Andersen.

– De her børn har ikke følt sig inkluderet. Snarere tværtimod. Når de har haft de her oplevelser, så mister de deres selvværd. Der kan også komme følgesygdomme som angst, depression, ensomhed, spiseforstyrrelser og selvskade, som følge af ikke at være blevet rummet i det her tilbud. De mister troen på, at skolen og voksne i det hele taget vil dem noget godt, siger han og fortsætter:

– De her børn er så ødelagte af de skoletilbud, de har været igennem, at der først er brug for at give dem troen og trygheden til de voksne omkring dem tilbage. De skal genopbygge tillid til, at lærere og pædagoger i skolen ikke overskrider deres grænser og presser dem ud i noget, de ikke kan honerere. Først når trygheden og en tæt relation er opnået, kan vi langsomt komme videre til den næste fase, hvor man begynder at lære og kunne arbejde med sig selv og lære nye strategier.

Derfor er behandlingsdelen af et dagbehandlings- og skoletilbud meget vigtigt og bør ikke underkendes, når man snakker om, hvilke specialundervisningstilbud, der skal være på Bornholm fremover, mener Kim Andersen.

– I et dagbehandlings- og skoletilbud bliver der også arbejdet terapeutisk, og jeg synes jo, det er meget vigtigt, at man arbejder med helheden omkring børn. At det ikke bare er undervisning, man ser som skole, når vi har at gøre med børn, der har det svært, siger han.

Advarer mod nedskæring

Venstre og Socialdemokratiet besluttede med budgetforliget at udfase DASK over de næste to år, men de har endnu ikke nogen plan for, hvor målgruppen til DASK skal være fremover.

Center for Skole og Center for Børn og familie har tidligere lavet en plan for, hvordan specialundervisningsområdet skulle omorganiseres.

Her ville man fortsætte med øens to specialskoler, Heldagsskolen og Kildebakken, samt oprette det, man kalder mellemformer, som er specialundervisningstilbud på almene folkeskoler.

Kommunalbestyrelsen godkendte dengang planen, men den blev senere bremset på opfordring af Børne- og Skoleudvalget, da det gik op for dem, at målgruppen for DASK ikke var tænkt ind i den nye organisering.

Men med udfasningen af DASK står politikerne igen overfor at skulle beslutte, hvor mange og hvilke specialtilbud, der skal være på Bornholm fra 2024.

Kim Andersen advarer nu mod at skære i antallet af specialiserede tilbud.

– Hvis man skærer ned på specialundervisningen, er der for mig ingen tvivl om, at vi så vil se mange flere unge, der sidder derhjemme og ikke kommer i skole, fordi der ikke er et tilbud, de kan være i. Det er altså også kun på Bornholm, at man tænker i at skære ned på specialtilbud. I resten af landet går det den anden vej, fordi man har fundet ud af, at inklusion ikke er vejen frem. Man er nødt til at have specialtilbud også. Mellemformerne kan være en god idé, men de er ikke for alle målgrupper, siger han.

Ikke målgruppen til mellemformer

Kim Andersen er bekymret for, hvad lukningen af DASK kommer til at betyde for den type børn og unge, som han arbejder med, da han ikke mener, de kan være i mellemformerne på de almene skoler.

– Man er nødt til at forholde sig til, at de unge, der i dag kommer på DASK, har en meget bred vifte af udfordringer. De er alle præget af daglige nederlag fra tiden i folkeskolen. De har ofte udviklet angst eller socialangst. Typisk er de også angst for deres gamle skole. Så det er ikke en mulighed at tilbyde dem mere af det samme og forvente, at de kan være i en mellemform på en folkeskole eller i en gruppe på Heldagsskolen. De er ekstremt sårbare og skrøbelige, siger han.

Kim Andersen mener heller ikke, at det kan svare sig økonomisk for kommunen at omorganisere specialtilbuddene.

– Man skal ikke tro, at et nyt tilbud eller en afdeling for dem på Heldagsskolen vil blive udgiftsneutralt. På DASK koster en plads 166.000 om året, mens det er det dobbelte for en plads på Heldagsskolen uden behandlingsdel og 100.000-150.000 per måned for anbringelse ovre, siger han.

Fakta om DASK

DASK hører under Ungdomsskolen og er et dagbehandlings-og skoletilbud, der er målrettet unge mellem 13 og 18 år, der ofte har en psykiatrisk diagnose.

Det er ofte diagnoser indenfor autismesoektrummet, angst, OCD, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd og/ eller ADD.

Eleverne har typisk haft stort skolefravær eller har været uden undervisning længe.

Center for Børn og Unge visiterer til DASK, og det er den unges sagsbehandler, der indstiller til DASK. Det foregår efter folkeskolelovens paragraf 20 stk.

5. Der er plads til ni elever i DASK-klassen, og på nuværende tidspunkt går der otte.

Eleverne i DASK-klassen får undervisning i dansk, engelsk og matematik. Derudover arbejder de med fag som life skills, feuerstein, styrke og motion og billedkunst.

Eleverne bliver både undervist i grupper og individuelt efter behov.

Der er mulighed for, at eleverne kan tage 9. og 10. klasses afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik.

DASK samarbejder med Ung På Vej, hvor eleverne kan deltage i undervisning i en større gruppe, når de er klar.

Kilde: ungbornholm.dk.