Første forsøg hittede ikke
Bornholm er i dag bagud i forhold til andre kommuner, der i en hel del tilfælde har arbejdet med velfærdsteknologi i adskillige år.
– Der ligger nogle potentialer i det, som vi ikke har høstet endnu, men som vi skal lære at høste. Andre steder i landet har hjemmeplejen haft god gavn af, at man i nogle situationer kan blive siddende inde på basen i stedet for altid at skulle køre ud til folk, siger René Danielsson (DF), formand for socialudvalget.
Nogle er begejstrede for velfærdsteknologi, hvor andre er bekymrede. Hvor befinder du dig henne?
– Så er jeg begejstret. For velfærdsteknologi er en af de få måder, som jeg kan se for at imødegå den mangel på medarbejdere, som vi ser ind i. Hvis vi ikke går den her vej, kommer vi til at stå med håret i postkassen.