Strandrens i Rø

NOTITS | 23. APR 2025 • 20:00
NOTITS
23. APR 2025 • 20:00

Mange af borgerforeningerne rundt omkring på øen har i denne tid strandrensning på programmet. Her hjælper medlemmerne med at gøre stranden pæn forud for den kommende turistsæson, og Rø Borgerforening er ingen undtagelse.

Her mødes man på lørdag den 26. april på Bornholmerpladsen klokken 10, og her fordeles deltagerne i biler.

Man kan følges med nogen man kender, eller kommer på et hold med erfarne Rø-borgere.

En strandrensningstur tager cirka halvanden time. Det er mest affald, der er skyllet op fra Østersøen, der fjernes fra Røs fem strande.

Borgerforeningen leverer sække, handsker og enkelte gribetænger. Strandrensningsturen afsluttes med en varm pølse med salat og brød, og en vand eller øl.



FÅ ABONNEMENT