Skolelukning truede byens største forening: 'Jeg ved ikke, hvad vi havde gjort uden Multihuset'

Skolelukning truede byens største forening: 'Jeg ved ikke, hvad vi havde gjort uden Multihuset'
Mikael Jørgensen har været formand for Østerlars Skytteforening i 15 år. Han husker skolelukningen som et dystert kapitel i Østerlars historie, og er i dag ikke i tvivl om, at Multihuset blev redningskransen for byens idrætsliv. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 8. MAJ 2021 • 13:29
Af:
Marie Hofman
| ABONNENT
8. MAJ 2021 • 13:29

Da den kommunale skole drejede nøglen om, så man ind i en dyster fremtid for Østerlars Skytteforening.

For foreningen, der startede i 1969, havde skolen været hjem altid, hvor dele af skolens kælderlokaler husede både klubbens indendørs skydebaner og klubrum.

Sammen med de mange andre fritidsaktiviter, som skolen lagde lokaler til, så de sig nu truet af skolelukningen.

Mangeårig formand Mikael Jørgensen husker tydeligt, hvordan man dengang holdt vejret.

– Der var en meget nedtrykt stemning i byen, og for os i foreningen blev man jo nødt til at kæmpe godt for, at politikerne ikke bare kunne lukke for idrætslivet også, fortæller Mikael Jørgensen, der i dag er overbevist om, at Multihusets grundlæggelse er, hvad der reddede hans forening.

– Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden Multihuset. Vi havde været tvunget til at flytte til Østermarie, og så havde vi set en kraftig medlemsnedgang, fordi mange lokale borgere også kommer her for det sociale. De sagde lige ud; lukker I i Østerlars, så melder jeg mig ud. Det var skræmmende at høre på, men jeg var da nok også gået af som formand, hvis jeg skulle køre langt til træning to gange om ugen, siger Mikael Jørgensen, der selv bor i Kelseby lige uden for bymidten.

Den største skytteforening

Østerlars Skytteforening talte i 2020 151 medlemmer, og er dermed Bornholms største af sin slags. Mikael Jørgensen har selv boet i Østerlars hele sit liv og vurderer, at godt en fjerdedel af foreningens medlemmer er fra byen. Og han ser, hvordan foreningslivet er med til at give et socialt anker for byen.

– I vores forening har vi både dem, der vil træne meget og så dem, der bare kommer ned for at hilse på og siger; i dag vil vi ikke skyde, vi vil bare sige hej, siger Mikael Jørgensen, og forklarer, at den ugentlige træning altid består i, at man åbner op for klubbens faciliteter og en række frivillige står klar til at hjælpe, men at det derefter er op til medlemmerne, i hvilket omfang de vil træne den dag. For i Østerlars Skytteforening gælder, at der skal være plads til alle, forklarer Mikael Jørgensen, der karakteriser skydning som en familiesport. Af samme årsag rummer foreningen medlemmer i alderspændet helt fra seks til 85 år.

– Jeg har altid gjort meget ud af, at vi skal have plads til alle her. Det er også ofte flere generationer, vi ser her i foreningen, hvor vi også er privlligeret med mange frivillige kræfter, understreger Mikael Jørgensen.

En forening for alle

Han startede selv til skydning som 10-årig. Dengang gik han selv på byens skole og husker, hvordan de voksne, der dengang indførte ham i sporten, stadig er i foreningen den dag i dag.

– Jeg startede med at spille fodbold, men med tiden var det kun de dygtigste, der blev udtaget til hold. Jeg oplevede det en smule indspist, hvor dem, der blev udtaget til hold, også var dem, hvor forældrene kendte træneren. For os andre blev det jo kedeligt i længden med bare træning uden hold. Så jeg begyndte til skydning, og der var ligesom bedre plads til alle, fortæller Mikael Jørgensen, der i dag også driver en række sociale projekter i sin forening. Her tæller blandt andre projekt FOKUS, som foreningen netop har vundet DGI's udviklingspris for.

Projektet er et samarbejde med Kildebakkeskolen, der lærer børn med ADHD og autisme at øge koncentrationen gennem skydetræning.

Seneste skud på stammen er, at man til næste år vil etablere et skydehold til blinde og svagtseende. Og spørger man Mikael Jørgensen er projekterne også med til at sætte Østerlars Skytteforening på landkortet.

– Vi vil godt kunne rumme så mange mennesker som muligt, det er det vigtigste for mig. Og det tror jeg også giver os noget omtale rundt omkring på øen, siger Mikael Jørgensen.

Idrætsforening udfordret

Og som Østerlars-borger gennem hele sit liv, ser han nu også, hvordan udviklingen har vendt for den lille by på nordlandet.

– Jeg synes udviklingen er positiv. Hvis vi bare går to år tilbage, stod der altid tomme huse til salg – det ser vi ikke i dag og huspriserne er også steget. Samtidig har vi også fået nogle gode erhvervsdrivende til byen, og har en stærk borgerforening, der også kæmper for brugsen, siger Mikael Jørgensen.

Som formand gennem 15 år og en plads i hovedbestyrelsen for Østerlars Sport, ser han dog også, hvordan idrætslivet generelt er udfordret i byen.

– Jeg kunne godt ønske, at vores idrætsliv blev dyrket mere. Vores fodboldafdeling har desværre måtte lukke, og udover skytteforeningen, har vi faktisk kun løb og gymnastisk tilbage. Det synes jeg er virkelig ærgerligt for byen, for jeg er sikker på, at der sidder ildsjæle rundt omkring i Østerlars og Gudhjem, der kunne gå ind i det frivillige arbejde, siger Mikael Jørgensen og understreger foreningens modgang skyldes en velkendt bornholmsk udfordring, nemlig manglen på frivillige.

Skal satse på børnefamilier

For at styrke Østerlars Idrætsliv fremadrettet består øvelsen nu også i at få tiltrukket frivillige kræfter.

Og her ser Mikael Jørgensen børnefamilierne som redningsplanke.

– Der er ingen tvivl om, at de tiflyttere, vi ser nu, er børnefamilier, der kommer på grund af friskolen. Og det er dem, vi skal satse på – både for byens fremtid, men også til at dyrke idrætslivet, siger Mikael Rasmussen og tilføjer, at idrætsforeningen bestræber sig på at informere alle nye tilflyttere om deres eksistens igennem opsøgende arbejde. Derudover foreslår Mikael Jørgensen, at man kan holde flere fælles borgermøder i byen til at udbrede kendskabet.

– Jeg er stor fortaler for, at vi holder borgermøder, hvor både Multihuset, borgerforeningen og de erhvervsdrivende kunne samles til en spørgetime, og man kunne informere tilflyttere om vores arbejde, siger Mikael Jørgensen.