Torsdag klokken 17.38 fik politiet en anmeldelse fra et værtshus i Store Torvegade i Rønne, hvor en uønsket gæst ikke ville forlade stedet.
Politiet kom til stedet og fik kontakt til manden, som var en 46-årig udlænding. Han blev anholdt og bragt til detentionen på politigården, hvor han fik en bøde for at skabe uro.
Derudover fik han forbud mod at indfinde sig på det pågældende værtshus i de næste seks måneder.