'Rundkirken giver liv til lokalsamfundet'

Bornholms Tidende sætter fokus på Østerlars

De næste dage sætter vi fokus på Østerlars.

Hvad kendetegner Østerlars? Hvordan er det at bo netop her? Og hvilke udviklingsmuligheder er der i byen?

Det forsøger vi at finde svar på, når vi besøger Østerlars og de mennesker, der bor her.

Vi er fluen på væggen ved brugsens generalforsamling. Vi portrætterer den indfødte, tilflytterne og den nye præst.

Vi taler med nogle af byens erhvervsdrivende, og vi besøger friskolen og Multihuset.

Altsammen for at blive klogere på Østerlars. Vi håber, du vil læse med.

Man kan ikke sige Østerlars uden at sige rundkirke. Den velkendte rundkirke, der i dag er vartegn for både Østerlars og Bornholm som hele, blev opført tilbage i 1150 og giver hvert år godt 100.000 turistbesøg til byen. Manden, der står i spidsen for både vedligeholdelse og den praktiske afvikling af årets mange turistbesøg til rundkirken, er Erling Aabye Dam, formand for Østerlars Menighedsråd.

Han har boet i byen siden 2009 og oplever fra første hånd, hvordan rundkirken hvert år er trækplaster for en livlig aktivitet i byens højsæson.

– Turismedelen giver en kraftig aktivitet på kirken, og det er noget som skaber liv i lokalsamfundet og smitter af på blandt andet aktiviteten i brugsen og byen generelt, siger Erling Aabye Dam.

Balance mellem turisme og kirke

En vigtig øvelse, man som menighed dog hvert år kigger ind i, er at sikre, hvordan rundkirkens berømmelse undgår at gå ud over de kirkelige handlinger.

– Vi lukker altid kirken ned for turister ved kirkelige handlinger. Men vi kan godt have udfordringer med turister i højsæsonen, der går ind på kirkegården, hvis kirken er aflåst. Det kan jo skabe problemer, hvis vi eksempelvis har en begravelse, så må vi låse alt af af respekt for de efterladte. Så der er nogle problematikker, som skal håndteres på en god måde i overensstemmelse med både turister og sognet, siger Erling Aabye Dam, der i sit arbejde altid forsøger at undgå, det han kalder 'tivolisering' af kirken.

– Vi er først og fremmest en kirke. Men så længe vi håndterer turismedelen fornuftigt, så tror jeg at sognets beboere synes, at det er fint, at den er med til at give byen liv, siger Erling Aabye Dam og tilføjer, at de frivillige hvert år løber stærkt for at håndtere de mange turister, samt vedligeholdelsen som rundkirken kræver.

Mange udgifter

De 100.000 besøgende giver – undtaget et coronaår – en årlig indtægt på godt 1,5 millioner kroner. Pengene varetages af Bornholms Provsti men dele af turistindtægterne bliver tilbageført til Østerlars menigheds egen økonomi. Her er indtægterne blandt andet med til at finansiere de mange udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af kirken, fortælller Erling Aabye Dam.

Her gælder blandt andet kalkning af kirken og rensning af orglet, som kræver en større vedligeholdelse end ved andre nyere kirker. Senest har man også købt naboejendommen Karlshøj og fjernet grundens ejendom til blandt andet at kunne give bedre udsyn for kirken fra vejen af. Og trods et år med corona kan Østerlars menighedsråd kigge tilbage på den forrige sæson som ganske fornuftig. Det tror man derfor også vil gentage sig i denne højsæson, hvor kirken åbner op for besøgende den 6. maj.

– Jeg tror, at vi kigger ind i en rigtig god sæson, og øvelsen for os bliver så at håndtere turisterne på en forsvarlig måde, der overholder alle restriktioner, og heller ikke slider for meget på menigheden og mandskabet, siger Erling Aabye Dam, der selv bor på Lauegård i udkanten af Østerlars Sogn nær Gudhjem. Han oplever derfor, hvordan både Gudhjem og Østerlars får mange turister hver sommer. Og selvom det giver ham håb for, at Østerlars vedbliver med at være trækplaster, skaber det også en smule bekymring.

– Jeg er da rimelig fortrøstningsfuld. Men jeg synes, at vi har et massivt pres på turister, som slider på Gudhjem og andre ting.

Ikke et konservativt sogn

Til pinse får rundkirken desuden en ny præst, hvor sognepræst Tina Ravnsbjerg Damholt tiltræder for Østerlars-Gudhjem. De to sogne, hører under samme pastorat, men har hver deres menighedsråd. Østerlars er per deinition hovedsogn i pastroratet, hvorfor den nye sognepræst også får bopæl på Østerlars præstegård, forklarer Erling Aabye Dam, der glæder sig til, at den nye sognepræst tiltræder.

– Tina er bredt funderet, og jeg er sikker på, at hun kommer med et godt overblik over, hvad der skal tilføres sognet. Samtidig er det positivt, at Tina kommer hertil med sin familie, så jeg er sikker på, at vi får en god præst med en bred horisont til byen, siger Erling Aabye Dam. Østerlars-Gudhjem har siden december sidste år stået uden præst, efter at den forrige sognepræst Meghan Welsch Jakobsen valgte at flytte hjem til Sjælland. Hendes afgang medførte en del debat, efter at hun i denne avis udtalte, at visse dele af menigheden havde problemer med, at hun var kvinde. Erling Aabye Dam afviser, at ansættelsen af en ny kvindelig præst skal ses i lyset af debatten og tilføjer, at Østerlars og Gudhjem ikke er konservative sogne.

– Vi er ikke et sogn, der fravælger kvindelige præster, og vi ansætter ikke præster, der ikke vil vie fraskilte eller homoseksuelle. Men derudover ansætter vi helt suverænt efter den bedst kvalificerede uanset køn, siger Erling Aabye Dam, der har været med til at ansætte tre sognepræster i hans tid som menighedsrådsformand.

Har I gjort noget anderledes i denne ansættelsesproces i lyset af den seneste debat?

– Nej, vi har som altid budt velkommen og sat den nye præst ind i de arbejdsgange og problematikker, der kan være i de respektive sogne. Der er altid fare for at der kan opstå nogle konflikter i menighederne. Vi har ikke alle de samme holdninger til, hvordan præster skal være. Men det vigtigste er bare, at vi opfører os ordentligt og respekterer hinanden, understreger Erling Aabye Dam.