Giver faklen videre: 'Teateret er mit femte barn'

Efter ti år i bestyrelsen i Rønne Theater giver Jon Schmidt nu formandsfaklen videre. Selv har han fundet kærligheden og flytter til Hellerup for at forfølge den.

Hvordan har det været at være formand for bestyrelsen?

– Jeg kom ind i bestyrelsen for 10 år siden, og det var en lidt turbulent tid dengang, hvor man på teateret snakkede om muligvis at fusionere Bornholms Teater og Rønne Theater. Og så gik jeg ind og startede med at blive næstformand og startede et arbejde med at få ryddet op i alle de gamle aftaler og alt det, der var usagt. Så de første mange år gik med at få styr på organisationen og få styr på alt det, der var nedskrevet. Og få afgrænset, hvad Rønne Theater var. For cirka fem år siden trådte den daværende formand pludseligt tilbage fra formandsposten, og så fik jeg som næstformand overdraget formandsposten for Rønne Theater.

Var du klar til at overtage den post på det tidspunkt?

– Jeg var topmotiveret til det. Min indgang på teateret har været gennem Dramaskolen, altså det, der i dag hedder Kulturskolen. På daværende tidspunkt var Dramaskolen en selvejende institution, som havde til huse på Rønne Theater. Hver uge havde jeg 70-80 børn, som kom på teateret, og som elskede det. Det var simpelthen deres bedste tidspunkt på ugen. Det var en gave, jeg kunne give videre til nogle bornholmske børn. Så det gav så meget mening for mig at være med til at sikre teateret, og være med til at sikre kulturskolens adgang til teaters magiske univers.

– De sidste par år er der også sket rigtig mange ting på teateret. Der er først og fremmest sket det, at i en årrække har det været Bornholms Teater, der har administreret og driftet teateret. Det ønskede de ikke mere, så driften er blevet taget tilbage til Rønne Theater. Det har været en praksis, som vi har måtte skabe her i løbet af de sidste tre år. Derfor har der været rigtig meget arbejde med det.

– Derudover har vi jo også i Rønne Theater lykkedes med en større fundraising. Vi har haft ansat en fundraiser her i de forløbende år og projekteret den store renovering på teateret, som har fondet 18 millioner fra A.P. Møllers fond og to til tre millioner fra Bornholmske Fonde. Lige nu er de bornholmske håndværkere ved at lægge sidste hånd på en større renovering af teatersalen for rundt regnet 20 millioner. Det er noget, der er sket i kraft af, at vi har haft en stabil bestyrelse, som har driftet og som har gjort, at gode mennesker i bestyrelsen har kunne lægge deres energi og arbejde i hele det her store projektrenovering.

– Det er også lidt sørgmodigt for mig at slippe det to til tre måneder før, at vi klipper snoren. Vi har fundraiset, projekteret og arbejdet med det her i tre til fem år nærmest. Og her midt i november måned tager vi teateret i brug igen, og så er det blevet forskønnet for 20 millioner. Det er helt vildt. Men vi kommer i mål, så nu kan jeg også med god samvittighed slippe det.

Hvordan er det at skulle give det videre, som du har brugt så mange år på at være en del af?

– Det er faktisk ret sørgmodigt på en måde. Jeg var godt nok trist her sidste fredag, da jeg tog hjem igennem Rønnes gader, efter at vi i fællesskab i bestyrelsen havde truffet den beslutning. Jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år, men jeg har haft min gang på teateret i 10 år mere i dramaskoleregi. Altså jeg har været i huset i 20 år. Jeg har fire børn, og teateret er i den grad mit femte barn. Men når det så er sagt, så er det også med stolthed, at jeg kan levere faklen videre, fordi der er sket så mange gode ting. Teateret er et godt sted. Der er en stærk, stabil bestyrelse, som trækker i samme retning. Vi har styr på driften, vi har goodwill hos kommunalpolitikerne, og der tegner sig en lys fremtid for Rønne Theater. Så på den måde, kan jeg give faklen videre med god samvittighed, fordi jorden ikke brænder under os. Der vil selvfølgelig altid være nye opgaver at løfte, men der er ikke noget, der er problematisk lige nu og her. Det gør jo, at jeg i hvert fald med ro i sindet, kan give opgaven videre til mine gode bestyrelseskollegaer.

Hvorfor er det, at du stopper?

– Jeg har mødt kærligheden og fået en kæreste, som bor i Hellerup, og hun er ikke flytbar, for hun har en datter, som stadigvæk går i skole. Og min yngste datter, hun er blevet student fra Campus, og hun flytter til København her til sommer, hvor nu alle mine fire børn er. Derudover har jeg boet på Bornholm hele mit liv. Jeg har en kæmpe, kæmpe kærlighed til Bornholm, men alligevel så har jeg lyst til et eventyr. Jeg har lyst til, at der skal ske noget mere, inden jeg måske vender hjem til Bornholm igen på et tidspunkt.

– Jeg har ikke afskrevet ideen om, at jeg måske om 10 eller 15 år flytter tilbage og får fast bopæl på Bornholm igen.

Hvordan er det at flytte væk fra Bornholm?

– Det er helt vildt. Jeg er jo også bare midt i springet lige nu. Jeg havde aldrig kunne flytte til København, altså til Vesterbro med trafik og larm. Men lige nu sidder jeg i en dejlig have herude i Hellerup, med æbletræernes skygge, og der er grønt, stille og rart. Dyrehaven og Bellevue ligger lige i baghaven, og det kan jeg godt være i.

Ved du, hvilket skridt din karriere nu skal tage?

– I første omgang skal jeg arbejde som skolelærer, men der er også alle de muligheder, der ligger inden for drama og musik og alle mulige former for events. Drømmen er at kunne arbejde med teater og musik og med børn i en eller anden form.

Jon Schmidt

Opvokset i Østerlars

Formand i Rønne Theaters bestyrelse

50 år

Fire børn