Cyklist påkørt på Rønne Havn

NOTITS | KRIMI | Fredag 22. august 2025 • 10:09
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | Fredag 22. august 2025 • 10:09

Bornholms Politi fik torsdag klokken 12.23 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Bådehavnsvej og Vesthavnsvej på Rønne Havn, hvor en bilist havde påkørt en cyklist.

Den 55-årige bilist fra Rønne var kommet kørende ad Vesthavnsvej i vestlig retning og havde kørt frem for den ubetingede vigepligt ved krydset med Bådehavnsvej. I den forbindelse havde han ramt cyklisten, som var en 78-årig mand fra Rønne.

Bilisten blev sigtet for at have overtrådt sin vigepligt, og den let tilskadekomne cyklist blev kørt til kontrol på akutmodtagelsen, fortæller politiet.

FÅ ABONNEMENT