Fejrer 150-års jubilæum: 'Vi er helt klart en breddeklub for glade amatører'

Østermarie Idrætsforening begyndte i 1875 som en skytteforening, og siden kom boldspil, gymnastik og mange andre idrætter til. Klubben har aldrig været sportsligt dominerende – til gengæld er fællesskabet stort. Over 100 frivillige hjælper hvert år med at afvikle det populære partyshow, som generer mange indtægter til klubkassen. I horisonten lurer dog en stor udfordring, som må og skal løses, hvis foreningen skal bestå.

Det begyndte med krudt og kugler, og senere kom bolde og hulaphopringe til – og Johnny Reimar. Ja, hvis man skal fortælle historien om Østermarie Idrætsforening, så kommer man vidt omkring.

Det hele startede med, at nogle skytter brød ud af skytteforeningen i Svaneke og i stedet oprettede deres egen skytteforening i 1875 med navnet 11. kreds, Østermarie. I 1937 gik skytterne sammen med gymnastikudøverne i byen og stiftede Østermarie Idrætsforening. I 1973 fusionerede foreningen med Østermarie Boldklub, som var blevet stiftet i 1909, og lige siden har der kun været én idrætsforening i byen.

Selvom ØIF således er en sammensmeltning af flere forskellige idrætsforeninger, er sammenholdet stort.

– De sidste 10 år har vi kørt det, vi kalder fælleskontingent. Så nu er økonomien totalt sammensmeltet. Og det har også gået fuldstændig upåklageligt. Jeg var lidt nervøs for, at der måske var nogle afdelinger, som ikke kunne styre det her, når de ikke kunne se, at pengene var i deres egen kasse, før de kunne bruge dem. Men det har de været helt fantastisk gode til, siger formand Mogens Christiansen.

– Så jeg føler ikke, at der er nogen modsætninger imellem de forskellige afdelinger, siger han.

Uformel jubilæumsfejring

Lørdag eftermiddag bliver 150-års jubilæet fejret med en masse forskellige aktiviteter.

I hallen kan man blandt andet prøve floorball og bueskydning, som er nogle af foreningens nyeste idrætter. På parkeringspladsen og sportspladsen er der forskellige lege, og så bliver der selvfølgelig servereret kagemand. Om aftenen er der så fællesspisning med grillet grisekød og salat for de 150 medlemmer, der har tilmeldt sig.

– Vi håber, at folk kommer forbi og hygger sig et par timer til vores aktivitetseftermiddag, som vi kalder det. Det bliver meget uformelt. Vi holder ikke nogen reception, fordi det synes vi ikke tiden er til, vi skal bare fejre os selv, siger Mogens Christiansen.

Der er da også god grund til at fejre idrætsforeningen, for den spiller fortsat en stor rolle i lokalområdet, mener formanden og oplyser, at der pt. er omkring 800 medlemmer.

– Vi er jo en del af rigtig mange menneskers liv her i området, så jeg synes, at vi betyder en del for området, siger Mogens Christiansen og fortæller, at mange af medlemmerne også hjælper til som frivillige.

– Vi har bevidst valgt her siden corona at ligge på et meget lavt kontingent, men til gengæld så forventer vi, at medlemmerne hjælper til som frivillige, og det er de rigtig gode til at bakke op om.

Udsolgt på 35 minutter

Et af de arrangementer, som de frivillige hjælper med at afvikle, er det store partyshow, som har fundet sted hvert år i Østermariehallen siden 1981. Johnny Reimar var trækplaster det første år, hvor over 1000 mennesker havde købt billet til showet. I dag er der stadigvæk rift om billetterne.

– Vi har næsten i samtlige år siden 1981 haft udsolgt. Der har været nogle enkelte år, hvor vi ikke fik solgt alle billetter. I år fik vi solgt billetterne på 35 minutter, og der har været vel omkring 100 på venteliste, så det er stadig et stort aktiv. Og det giver jo selvfølgelig et rigtig kærkommet økonomisk tilskud til klubbens kasse, siger Mogens Christiansen, som ikke ved, hvorfor det bliver ved med at være så populært.

– Der er jo utrolig mange gengangere, og der er mange, der siger, at det skal vi til, for det er bare en tradition. Men hvad det er, der har ramt rigtigt, det ved jeg ikke.

– Vi gør det jo, som vi plejer, og vi gør det så godt, vi kan. Vi forsøger at give en god service, god mad og så selvfølgelig en god stemning.

Det er hovedsageligt folk fra andre byer, der køber billet til partyshowet.

– Det er måske 20 procent folk fra Østermarie, og resten er fra resten af øen. Fordi østermarieboerne er jo frivillige. Der er vel 150-180 mennesker i gang lørdag eftermiddag og aften, fortæller Mogens Christiansen, som også glæder sig over, at der er mange frivillige til foreningens årlige loppemarked i juli i Østermariehallen.

Frygter flytning af Heldagsskolen

Østermariehallen blev indviet i 1974, og udover partyshow og loppemarked har den dannet ramme om mange af de idrætsaktiviteter, der foregår i idrætsforeningen.

– Vi er jo hinandens forudsætninger. Der er ingen af os, der kunne uden hinanden, siger Mogens Christiansen.

Østermariehallen er en selvejende institution, og idrætsforeningen var i sin tid med til at indsamle penge til byggeriet. Lokale virksomheder støttede også, mens resten af pengene blev lånt i banken.

– Jeg mener, man havde en gæld på omkring 2,5 millioner, da man startede. Og nu er hallen gældfri og har faktisk penge på bogen, så det går rigtig godt, siger han og glæder sig over, at hallen efter 50 år på bagen fortsat er i god stand.

Mens idrætsfaciliteterne er i top i byen, halter det mere med skolefaciliteterne. I nullerne lukkede kommunen byens skole, og siden har der hverken været en folkeskole eller en friskole, og det kan godt mærkes i idrætsforeningen.

– Det betød jo i første omgang, at vi skulle gøre en ekstra indsats for at fastholde de unge mennesker. I starten flyttede de til Østerlars Skole, og der var det ikke så vanskeligt at holde fast, for det var alligevel i nærheden. Senere kom de til Aakirkeby, og så var der jo selvfølgelig større konkurrence, fordi der var også en stor idrætsforening der. Men det har vi nu klaret rimelig godt. Det var ikke det voldsomme, siger Mogens Christiansen.

Han frygter dog, hvad der vil ske, hvis kommunen fører planerne ud i livet om at flytte Heldagsskolen fra Østermarie til Rønne.

– Nu har vi Heldagsskolen som en god nabo. De bruger hele området rundt omkring sportspladserne. De bruger de faciliteter, der er rundt omkring. De er jo en stor bruger af hallen. Så både idrætsforeningen, hallen og samfundet vil jo mærke, hvis hele skolen forsvinder. Så jeg håber, de finder ud af, at her er så gode betingelser, så de ikke kan gøre det så godt andre steder.

Først med fitness

Man kan blandt andet måle en idrætsforenings succes ved at kigge på de sportslige resultater. Men her er der ikke meget at råbe hurra for.

– Nej, jeg må indrømme, at vi er ikke meget elitesport i øjeblikket. Det er simpelthen motionsplan hele vejen igennem. Vi er helt klart en breddeklub for glade amatører, siger Mogens Christiansen og peger på, at der kun er et syvmandsfodboldhold i seniorrækkerne, mens håndboldafdelingen er lukket helt ned.

Gymnastik er den største idrætsgren i foreningen og har været det i mange år. Men fitnessafdelingen, som blev stiftet i 2014, nærmer sig og er på omkring 150 medlemmer.

– Fitnesscenteret ligger oppe på Spurvevej i en privat bygning der. En af vores forretningsdrivende kom og spurgte, om vi ville være med til det, så ville han sætte huset til rådighed, og han ville faktisk også investere i alle maskinerne. Så vi lavede en betalingsaftale på fem år, så vi klarede det på den måde med fælles hjælp, siger Mogens Christiansen og fortæller, at ØIF var en af de første foreninger på Bornholm, som forsøgte sig med fitness.

En anden populær facilitet i Østermarie IF er pavillonen, som foreningen fik flyttet fra skolen til fodboldbanerne i årene 2011-2014.

– Lige siden har vi for eksempel haft det, vi kalder juniorklubben. Hele vinterperioden hver onsdag aften samles der mellem 25 og 35 unge mennesker fra første til fjerde klasse og hygger sig. De sidder og klipper og klistrer og ser fjernsyn og ser film, og vi har en bar med slik og popcorn og så videre, siger Mogens Christiansen.

Svært at finde trænere og ledere

Har I alt det, I skal bruge i Østermarie Idrætsforening, eller er der nogle ting, I drømmer om?

– Vi kunne godt tænke os nogle flere nye aktiviteter. Og det vi mangler for at få det op at stå, det er jo folk, der ønsker at binde sig i en længere periode som frivillige. Vi har de økonomiske midler til at hjælpe folk, hvis de har lyst til at lave noget nyt. Og der er jo også tider i hallen, selvfølgelig ikke lige primetime mellem seks og otte om aftenen.

Senest har foreningen givet 50.000 kroner til indkøb af bander, så der nu kan dyrkes floorball i hallen.

– Det har vi intet imod, og nu er de en afdeling på omkring 35 medlemmer. Men som jeg sagde før, er det forholdsvis nemt at få medhjælpere til de her enkeltstående arrangementer. Men at finde folk, der vil sidde i en bestyrelse, eller gå ind som træner og leder over en længere periode, det er rigtig svært. Når jeg ser på personalelisten i vores udvalg, så er der rigtig mange, der har siddet der i mange år. Så der kunne vi jo godt tænke os en større iver for at give et nap med i en lidt længere periode.

Været formand i 35 år

Hvor lang tid har du selv været med i bestyrelsen?

– Jamen, jeg kan ikke helt huske det, men jeg tror, det var midt i 70'erne, da jeg kom med i fodboldbestyrelsen. Det var i hvert fald før jeg havde kørekort, fordi jeg kan huske, at jeg kørte på knallert til bestyrelsesmøder. Og som formand har jeg været siden 1990. Det er lang tid. Men nu er jeg lige gået på pension, så nu har jeg tid til at lave alt det, som jeg har gjort før i min fritid. Det meste kan jeg få klaret i det der normalt er min arbejdstid. Det gør det lidt nemmere.

– Jeg kan godt lide det, det er jo sjovt at se noget vokse frem. Det er jo fantastisk at komme ned i hallen og se, at der løber 20-25 spillere og spiller floorball og hygger sig.

Men du holder jo ikke evigt. Er du bekymret for, om man kan finde nogle nye, når I ikke kan mere?

– Det skal vi jo. Og det har man jo altid kunnet. Så mon ikke det sker igen. Vi har da forsøgt at sætte punktet på dagsordenen flere gange, men vi har ikke fundet løsningen. Men jeg er fortrøstningsfuld, det skal nok gå. Der kommer altid en ny og tager handsken op, hvis der er nogle, der falder væk. Det tror jeg. Det skal jeg tro.