– Det, der sker anden gang, de kommer ind i dansk luftrum, er, at man lægger det ene fly skævt foran de russiske kampfly, hvor man kan ses. Og så vipper man med vingerne.
– Det betyder, at de skal følge efter. Hvilket de også gør, siger Karsten Marrup.
Det er selvklart risikabelt at lægge sig foran et potentielt fjendtligsindet jagerfly.
– Man lægger sig lidt skråt foran. Og det er kun det ene af de to F-16-jagerfly, der gør det. Han vover pelsen mere lægger sig i en lidt mere udsat position.
– Men den anden - for der er jo to - bliver bagved de to russiske fly og kan håndtere situationen derfra, hvis der skulle ske noget, siger Karsten Marrup.