Provsten glæder sig til færre restriktioner: Salmesangen er noget helt centralt i gudstjenesten

KIRKE

Ved et såkaldt sektorpartnerskabsmøde i Kirkeministeriets regi mandag blev de nye retningslinjer for gudstjenester og andre kirkelige handlinger præsenteret. Der er stort set tale om en tilbagevenden til de regler, der gjaldt før jul, og det glæder provst Johannes Gregers Jensen.

Han hæfter sig først og fremmest ved, at det bliver muligt at synge igen, og at folkekirken kan vende tilbage til den almindelige liturgi, fordi den ikke længere er begrænset af, at kirkelige handlinger højst må vare en halv time.

– Det betyder vanvittigt meget. Det at synge til en gudstjeneste er helt centralt. Så det glæder vi os meget til at vende tilbage til, siger han med det forbehold, at kirkerne ikke har modtaget de endelige retningslinjer endnu, men en overordnet orientering.

Udover at salmesang igen bliver tilladt, og at tidsbegrænsningen forsvinder, så bliver der også skruet ned for afstandskravene, så der bliver plads til flere i kirken.

– Det er simpelthen de værste restriktioner, der bliver fjernet, så det giver os mulighed for at mødes igen som menighed og fejre en rigtig gudstjeneste, siger Johannes Gregers Jensen.

– Salmesangen er noget, der er helt centralt i den lutherske gudstjeneste, fordi man har vurderet, at det ikke kun er præsten, der skal stå for forkyndelsen, det skal menigheden også.

Ikke bare fællessang

Siden lige før jul har det kun været muligt at holde gudstjenester på maksimalt en halv time og helt uden sang. Det har været en meget markant ændring, fortæller provsten.

– Normalt har en højmesse varet omkring 60-65 minutter, og det med salmesangen er noget, der er helt centralt i den lutherske gudstjeneste, fordi man har vurderet, at det ikke kun er præsten, der skal stå for forkyndelsen, det skal menigheden også. Det er menighedens gudstjeneste, og derfor er salmesangen lagt ind som en meget væsentlig del af forkyndelsen til gudstjenesten. Så at tage al salmesangen ud af gudstjenesten, det er lidt som at fjerne halvdelen af det, det handler om, lyder det fra Johannes Gregers Jensen.

Salmerne er således ikke bare fællessang for hyggens skyld, de har både liturgisk og åndelig betydning.

– Grundtvig peger på, at ånden er det, som vi mærker, når vi mærker fællesskabet i fællessangen, og da gudstjenesten er et åndeligt fællesskab, så har det været noget helt centralt, som har manglet, og det har man altså kunnet mærke. Så jeg glæder mig vanvittigt meget til at kunne synge sammen med menigheden igen, siger Johannes Gregers Jensen, som udover at være provst også er sognepræst ved Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Kirkerne er klar

På spørgsmålet om de bornholmske folkekirker er klar til at holde gudstjenester efter de nye retningslinjer allerede på søndag, svarer han uden at tøve ja.

– Det er en tilbagevenden til det, der var der før jul, så jeg går ud fra, at alle har arsenalet klar af forskellige remedier, der skal til, har målt kirkerne op og sådan nogle ting. Så det går jeg stærkt ud fra. Vi har i hvert fald lige talt om det i Skt. Nicolai Kirke, og der var det sådan cirka to sætninger, og så var vi tilbage igen, siger Johannes Gregers Jensen.

I forhold til eventuel smitterisiko har han tillidt til sundhedsmyndighedernes vurdering, at de nye retningslinjer er passende i den situation, Danmark befinder sig i med hensyn til corona. Derudover glæder han sig over den aktuelle situation på Bornholm.

– Jeg har ret meget tillid til sundhedsmyndighederne, men jeg må også sige, at når jeg ser, hvordan det er på Bornholm, så føler jeg mig forholdsvis tryg ved at lukke folk ind i en kirke, siger Johannes Gregers Jensen og understreger samtidig, at kirkerne kommer til at gøre sig meget, meget umage med at følge de restriktioner, der stadigvæk gælder.

– Men jeg synes, det er et godt sted at være i de her tider, for der er ikke så meget smitte herovre, og folk tager det alvorligt, og det kommer vi også til at gøre i folkekirken, fastslår han.