Politiet efterlyser: Er det dine frimærker?

NOTITS | 24. MAJ 2023 • 14:27
NOTITS
24. MAJ 2023 • 14:27

Et myserium udfolder sig på politigården i Rønne.

Her har man nemlig en sæk stående fyldt med en stor, flot frimærkesamling - men ingen ejer.

På Twitter skriver politiet onsdag, at sækken blev fundet på Søbækken i Nexø tirsdag formiddag.

Ifølge politiets kommunikationsmedarbejder Karoline Keller er der tale om en standard sort affaldssæk.

– Den er ikke fyldt til bristepunktet, man kan godt lige lukke den. Og så ligger der forskellige albums og en lille papkasse med frimærker, forklarer hun.

Er man - eller har man kendskab til - den efterlyste ejer, kan man kigge forbi politigården eller ringe til politiet på 56901448.