Nye regler skal forbyde udlejning

Kommunen vil opdatere regulativet for bådpladser i kommunale havne, så det ikke er muligt at udleje både via Airbnb.

Rundt omkring i de bornholmske havne ligger der mange lystbåde, og tanken om at holde ferie på en af de både virker tillokkende på en del af de turister, som holder ferie her på øen.

For bådejere kan det også være attraktivt at leje bådene ud og på den måde få en indtægt. Men regionskommunen er ikke begejstret og planlægger nu at lukke for udlejning via Airbnb og lignende platforme, som private også bruger til at leje deres huse og lejligheder ud.

Som bådejer kan man ansøge om en plads i en af de kommunale havne, og i kommunen oplever man i stigende grad, at folk henvender sig for at få tildelt en bådplads med henblik på efterfølgende udlejning. Samtidig har kommunens folk konstateret, at et stigende antal bådejere udlejer deres både fra kommunale bådpladser.

For at sætte en stopper for denne praksis er kommunen på vej med et nyt regelsæt, som onsdag skal til politisk behandling i natur-, miljø- og planudvalget.

Udgift for kommunen

Hvorfor er det et problem, at folk lejer deres båd ud? vil nogen sikkert spørge.

Meget jordnært er forbruget af både af el og vand samt brug af vaske- og badefaciliteter væsentligt større, når bådene lejes ud, end ved traditionel brug af bådpladser. Det er der ikke taget højde for i den nuværende takst for leje af bådplads, og det gældende takstregulativ giver ikke mulighed for at regulere forholdet. Konsekvensen er, at brugerne af bådene ikke dækker omkostningerne for det faktiske forbrug, og derfor får havnene og dermed kommunekassen en større udgift end budgetteret.

Derudover kan der være udfordringer i forhold til sikkerhed og ansvar for de udlejede både. Lejere har muligvis ikke kendskab til miljøregler, sikkerhedsregler og procedurer, for eksempel i forbindelse med storm eller korrekt håndtering af bådens udstyr. Endelig er der en potentiel risiko for, at de forsikringer, der er tegnet på bådene, ikke dækker skader eller ulykker på bådene og havnens anlæg, som kan ske under videreudlejning, fremgår det.

Slut med Bornholmerkort

For 2024 er der udarbejdet et takstregulativ, som ligner dem fra tidligere år, og politikerne skal tage stilling til, om der skal tilføjes, at det ikke er tilladt at videreudleje både på kommunale bådpladser.

Fra den kommunale administrations side lægges der op til, at et brud på den regel vil medføre øjeblikkelig opsigelse af bådpladsen for fastliggere, og sejlere med gæstebillet bortvises fra havnen uden forudgående varsel.

Sideløbende skal det politiske system vurdere, om tiden er løbet fra sejlernes Bornholmerkort, der blev indført for at stimulere den lokale sejlerkultur på Bornholm. Vurderingen er, at sejlerturismen i de senere år har udviklet sig så positivt, at ordningen ikke længere er nødvendig for at skabe liv i havnene. Ordningen går kort fortalt ud på, at fastliggere har mulighed for at ligge op til 14 dage på gæsteprincip i en anden kommunal havn end deres hjemhavn eller i en af de private havne, som kommunen har indgået aftale med.

Samtidig oplever kommunen, at ordningen i stigende grad bliver misbrugt, hvilket medfører øgede forbrugsudgifter og tab af indtægter fra andre potentielle gæstesejlere. Havnepersonalet oplever desuden udfordringer med at administrere ordningen i dens nuværende form.

Det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der afgør sagen.