Nilsson: God timing at indføre nye mål før nytår

Det er sund fornuft at lade den gamle kommunalbestyrelse godkende fire nye, økonomiske mål, så de er ajourført, inden det nye flertal overtager styringen, mener kommunaldirektøren.

De partier, som har flertal i kommunalbestyrelsen efter nytår, har kritiseret jer for timingen. De mener, at godkendelsen af nye burde overlades til dem. Hvorfor har I valgt denne tilgang, hvor nye økonomiske mål skal godkendes af den gamle kommunalbestyrelse i sidste øjeblik?

– Vi har sådan set haft en ambition hele året om at anbefale at revidere den økonomiske politik. Der har været mange andre opgaver, og derfor er det først blevet færdigt senere på året end oprindeligt planlagt.

– Vi mener, at den nuværende kommunalbestyrelse, som har foretaget de økonomiske prioriteringer i de forgangne år, har en viden og en fornemmelse om, hvad der rører sig, og de bør give deres viden og anbefalinger videre. Så er man ajour med, hvor den gamle kommunalbestyrelse slipper. Jeg mener ikke, at de nuværende økonomiske mål afspejler den virkelighed, vi er i nu, og derfor synes jeg, at det er sund fornuft, at den nuværende kommunalbestyrelse – som den har gjort på andre områder – giver sine anbefalinger videre til den nye.

– Det er helt rigtigt, at det så er op til en ny kommunalbestyrelse at kigge på alle de politikker, som man arver og se på, om man vil fortsætte den linje. Men en ajourført anbefaling fra den nuværende, mener jeg sådan set, er god timing.

Hvad er det, der især har ændret sig, siden de gældende økonomiske mål blev godkendt for fire år siden?

– Det er især, at der i den grad er kommet skub i den vision, som den nuværende kommunalbestyrelse har vedtaget, om at blive 42.000 bornholmere. Det er simpelthen gået hurtigere den rigtige vej, end vi havde turdet håbe på. Det afspejler de økonomiske prioriteringer i denne valgperiode. Der har også i valgkampen været meget snak om, hvorvidt man burde have gjort mere på boligområdet. Men det havde man kunnet gøre, hvis man havde et større økonomisk råderum til at prioritere de ting, og det synes jeg, at det her afspejler.

Flere i det nye flertal er imod målet om et driftsoverskud på 80 millioner kroner. Er der ikke nogen andre veje til at opnå et forhøjet anlægsbudget end ved at øge forventningerne til overskuddet på den ordinære drift og dermed gennemtvinge besparelser?

– Det er jo sådan, at kommunen har nogle indtægter, og dem kan man kun bruge én gang. Det er sådan set en prioritering af de indtægter. Men det er klart, at hvis man er i stand til at øge sine indtægter, får man også mere at prioritere med.

Hvorfor anbefaler du for eksempel en mere tilbageholdende tilgang til at optage lån?

– Vi ændrer anbefalingen fra at sige ”lån så meget, du kan” til en anbefaling om, at vi skal holde os under det til enhver tid gældende landsgennemsnit. Det er jo ikke billigt at låne penge. Hvis du går ud og låner mange penge, øger du også de faste driftsudgifter, så i stedet for at give den fuld gas på lån, skal vi også her lave en prioritering, siger kommunaldirektøren.

Han forklarer, at Folketinget i praksis har sat store begrænsninger op for kommunernes muligheder for at optage lån. Regionskommunen ville komme op på landsgennemsnittet, hvis den kunne låne 40-50 millioner kroner.

– Trods ihærdige forsøg – både politiske og administrative – på at øge lånemulighederne i år, ser det vanskeligt ud, fordi den nationale lånepulje til kommuner kun er på 200 millioner kroner plus nogle andre mindre lånemuligheder. Vi har søgt om at få lov til at låne en masse penge, men har fået lov til at låne nul kroner, siger Johannes Nilsson.

Han lægger vægt på, at regionskommunen har fornuftigt styr på økonomien på trods af de dystre økonomiske udsigter, der ventes at gøre store indhug i kommunens kassebeholdning i de kommende fire år.

– Vi er grundlæggende dygtige til at styre vores udgifter. Den nyeste budgetopfølgning viser, at vores budget kun afviger med syv millioner kroner ud af et budget på over tre milliarder kroner. Så det er ikke, fordi vi ikke kan styre vores økonomi i forhold til de politiske prioriteringer, men der er simpelthen nogle opgaver, som presser sig på, og som vi kun kan løse, hvis der er det nødvendige økonomiske råderum. Og det er dét, de her mål afspejler.