Morten Riis ønsker mindre topstyret kommune

Enhedslistens borgmesterkandidat kan se fordele i at skabe et mere fladt hierarki i kommunens administration, men han mener ikke, at ledelsen i forvaltningen har bevæget sig ind på politikernes banehalvdel.

Ønsker om en ny stuktur i kommunens administration, ny ledelse og mere politisk styring er blevet rejst i valgkampens indledende fase. De mest markante udsagn er kommet fra Bornholmerlisten og Dansk Folkeparti, der først på ugen fremlagde et valgoplæg med et forslag til en ny struktur uden en tværgående kommunaldirektør, men med én direktør tilknyttet hvert af de politiske udvalg. De to partier har ligesom Venstre anført, at embedsværket i dag sætter et for stort fingeraftryk på kommunens initiativer.

Et af de alternative politiske flertal, der tegner sig som en mulighed efter et valg, består af Enhedslisten, DF og Bornholmerlisten – partier, der står uden for budgetaftalen, er imod rådhusbyggeriet i Knudsker og kan finde samhørighed på store træk inden for børne- og ældrepolitikken. Er Enhedslistens borgmesterkandidat Morten Riis mon enig med Kirstine van Sabben (BL), René Danielsson og Linda Kofoed Persson (begge DF) i analysen af administrationens rolle?

– Jeg tænker, at det i mange henseender er politikerne, der styrer. Jeg har ikke en opfattelse af, at vi bliver holdt udenfor. Selvfølgelig er der nogle sager, hvor vi pludselig undrer os over, at vi ikke fik noget at vide noget før, men det er ikke hovedreglen, siger Morten Riis til Tidende.

– Nogle gange er det lidt belejligt for politikere at sige, at man ikke vidste noget, tilføjer viceborgmesteren, hvis parti i seneste meningsmåling står til at få syv mandater og blive kommunalbestyrelsens klart største gruppe.

Spærretid som eksempel

Han bringer debatten om spærretiden for kommunale medarbejdere på banen. Søren Schow (V) brugte kommunaldirektørens udmelding om skærpelsen af valgreglerne som et eksempel på manglende politisk styring, men den opfattelse deler Morten Riis ikke.

– Det var tredje valg med sådanne regler. Hvordan skulle administrationen vide, at politikerne nu gerne ville involveres, spørger han.

Med Riis for bordenden kunne det dog godt komme på tale at ændre ting i regionskommunens struktur. DF-forslaget uden en tværgående direktion skaber dog en risiko for en siloopbygning med mangelfuld koordinering, mener den nuværende børne- og skoleudvalgsformand.

– Jeg tror, at det vigtigste at arbejde for er en mindre topstyret organisation, hvor der er mere rum til medarbejderne og mindre hierarki, siger han.

Hierarki og kommunikation

Øget tiltro til den enkelte medarbejders faglige kunnen vil kunne føre gode ting med sig, vurderer den rødgrønne partileder. Han tror, at kritikken af kommunens manglende tilgængelighed kan hænge sammen med en hierarkisk ledelse.

– Man kan ikke fornægte, at det er det indtryk, som nogle får fra tid til anden, siger Riis om påstanden om, at det er svært for borgere og virksomheder at komme i kontakt med kommunale medarbejdere.

– Spiller den måde, vi har organiseret os på ind her? Det tror jeg, at det gør nogle gange.

Han anerkender hurtigt, at det er svært at lave større omvæltninger og uddelegere mere ansvar til ansatte uden stjerner på skuldrene.

– Det er supersvært sådan noget, for lige så snart der bliver lavet fejl – og det bliver der en gang imellem – vil man have sagen op i visitationsudvalget og trække beslutningen væk igen.

Øverst i den kommunale kransekage er Morten Riis åben for at gentænke hierarkiet.

– Jeg kunne forestille mig, at der var en fordel ved, at man laver en direktion, der i sig selv er mere flad og leder i fællesskab, siger Morten Riis, der afviser at forholde sig mere detaljeret og personorienteret til embedsværkets udformning efter et valg.

– Jeg har tillid til alle kommunens ansatte, siger viceborgmesteren, der som bekendt gerne vil være borgmester.