– Det har karakter af, at borgerne gør - tydeligvis – alt for at ringe til os og hjælpe os i situationen, og det har måske også taget lidt mere til, end hvad vi havde forestillet os.
Politiet værdsætter borgernes opmærksomhed, men den store mængde anmeldelser lægger også et betydeligt pres på den lille politikreds – og det stjæler tid og ressourcer fra andre sager, fortæller Vicepolitiinspektøren.
– Vi har jo kun de ressourcer, vi har, og det vil så betyde, at der vil være et dårligere serviceniveau og længere responstid på andre opgaver.
– Men hvis der er nogen, der virkelig har problemer, så prioriterer vi selvfølgelig det over en fugleflok i Rønne, beroliger han.
Hvis du ser noget mistænkeligt
Et nationalt droneforbud trådte i kraft mandag og gælder frem til og med fredag. I denne periode er det forbudt at flyve med civile droner.