DF går til valg på at afskaffe posten som kommunaldirektør

Embedsværket anført af kommunaldirektør Johannes Nilsson er blevet for magtfuldt, mener Dansk Folkeparti, der i valgprogrammet foreslår om en omfattende strukturændring af det politiske arbejde i regionskommunen.

Bornholms Regionskommune skal ikke længere have en kommunaldirektør stående alene på toppen af organisationsdiagrammet, mener Dansk Folkeparti. I partiets arbejdsprogram for 2022-25, der bærer den Anders Fogh'ske titel "Tid til forandring", foreslår Dansk Folkeparti at omstrukturere den administrative ledelse ved at afskaffe kommunaldirektørposten og i stedet køre med fem direktører – ét for hvert af de fem politiske udvalg.

– Der er for mange kasketter samlet på én mand, siger René Danielsson (DF) om kommunaldirektør Johannes Nilsson.

Særligt i 2021 efter afskedigelsen af koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen på Thomas Thors' første møde som borgmester i januar er magtkoncentrationen blevet for stor, mener Dansk Folkeparti. Økonomiansvaret, som førhen hørte under koncerndirektøren, er blevet flyttet ind under kommunaldirektørens paraply, hvor også opgaven som sekretariatschef findes. Disse ændringer udgør et demokratisk problem, vurderer Dansk Folkeparti, og lignende bekymringer om magtbalancen mellem embedsværk og folkevalgte har lydt fra Venstre og Bornholmerlisten på det seneste.

– Vi synes, Thomas Thors har overladt rigtig meget ansvar til embedsværket. Det er lige ved, at Johannes har haft samme rolle som Martin Rossen havde, i begyndelsen efter at regeringen tog over, siger René Danielsson med henvisning til Mette Frederiksens betroede særlige rådgiver og stabschef på Christiansborg. 

Demokratisk kontrol

Hovedformålet med DF's ønskede omstrukturering er at øge politikernes indflydelse og styrke den den demokratiske kontrol over kommunen. I et nyt økonomi- og koordinationsudvalg skal alle partiernes gruppeformænd være repræsenteret, ligesom alle fagdirektører, heriblandt økonomidirektøren, skal deltage på disse møder.

– Som det er i dag, ligger der altid en administrativ anbefaling til os politikere, og min påstand er, at den altid har været omkring kommunaldirektøren. I dag er det for let for politikerne at sige, "det havde vi aldrig hørt noget om" og henvise til kommunaldirektøren eller servicedirektøren, siger René Danielsson.

Dele ansvar og ned i løn

Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har haft et anstrengt forhold til kommunens øverste ledelse, siden renoveringen af det tidligere uddannelsescenter på Snorrebakken løb af sporet. Under kommunalbestyrelsens debat 4. januar om afskedigelsen af Claus Steensgaard Jensen sagde René Danielsson med henvisning til lækkede oplysninger fra den afgående direktørs personalesag dette:

- Hvis bare halvdelen af Claus Steensgaard Jensens oplysninger er korrekte, er det den forkerte personalesag, som kommunalbestyrelsen skal åbne i aften. Så er det en ny kommunaldirektør, vi skal have.

Du har været meget kritisk over for kommunaldirektøren i forbindelse med Snorrebakkesagen. Handler det om mere end et personopgør med Johannes Nilsson?

– Det er et opgør med det nuværende flertals struktur, men ikke med Johannes som person. Hvis han er villig til at dele ansvaret og gå ned i løn, må han gerne blive. Men det er ikke nogen hemmelighed, at de sidste par kommunaldirektører ikke har gjort tilliden til embedsværket større, siger René Danielsson.

De fleste i kommunalbestyrelsen har fuldtidsjob ved siden af. Hvordan skal deltidspolitikere kunne overkomme at løfte det ansvar, som I foreslår?

– Du har ret i, at det stiller store krav. Man kan ikke forvente at kunne nøjes med at bruge ti timer om ugen på det politiske arbejde, siger René Danielsson.

Mangel på politisk lederskab

Dansk Folkeparti sigter overordnet efter at forøge tilliden til kommunen.

"Nok er huspriserne steget de senere år. Nok ser beskæftigelsen positiv ud, og gudskelov er tilflytningen begyndt at vende til det positive. Anderledes ser det ud, når det kommer til den sociale sikkerhed, tilliden til regionskommunen og øens samlede homogenitet," skriver partiet indledningsvist i arbejdsprogrammet.

"De forgangne fire år har været katastrofale, hvis man tager udgangspunkt i den almindelige bornholmers syn på kommunen. Fejl i adskillige udbud, lovbrud, direktørfyringer mm. Årsagerne til det er mange, men fælles for hele den deroute kommunen har været igennem er, at der har manglet politiske lederskab. Og det skal der laves om på!"

Foruden omstruktureringen kan bornholmernes tilfredshed med regionskommunen forbedres ved at flytte fokus fra, hvad DF betegner som "politiske fatamorganer", til den borgernære velfærd.

"Det bestemmende flertal vil tit og ofte gerne måles på mængden af nye blomster, antallet af nye elbiler eller mængden af økologisk mad - for det er de nemme mål. Det har bare intet med kommunens kerneopgaver at gøre. Det er kerneopgaverne, vi skal måles på. Hvor glade er vores ældre? Hvor mange skoleelever flytter vi på tværs af de socioøkonomiske skel?," står der i arbejdsprogrammet. 

Valgoplægget indeholder også et forslag om at oprette flere særlige udvalg, der kan få deltagelse af både politikere, borgerrepræsentanter og fagpersoner. Disse paragraf 17 stk.4-udvalg, som de kaldes, ønsker DF at oprette inden for kulturpolitik, forebyggelse på børneområdet og klima/bæredygtighed, hvor netop sådan et udvalg har eksisteret siden 2020. 

Dansk Folkepartis oplæg til en ny politisk organisering af regionskommunen tager udgangspunkt i fem politiske udvalg, flere paragraf 17 stk.4-udvalg og en række råd. Fem direktører, ét for hvert af de politiske hovedudvalg, skal tegne den adminstrative ledelse. En sekretariatschef fra det politiske sekretariat skal varetage en koordinerende rolle mellem fagudvalg og økonomi- og koordinationsudvalget, foreslår DF. I dag består kommunens direktion af en kommunaldirektør (Johannes Nilsson), en servicedirektør med ansvar for velfærdsområderne (Trine Dorow) og en direktør, der har ansvaret for blandt andet erhverv, miljø og kultur (Lillian Rasch Madsen). Illustration: DF's arbejdsprogram