– Jeg hænger ikke nogen personer ud. Det har jeg ikke nogen interesse i. Men mange folk ved godt, hvad jeg mener, siger hun og henviser til, at hun i januar forud for mødet om afskedigelsen af den tidligere koncerndirektør for rullende kameraer sagde, at kommunalbestyrelsen burde drøfte en anden personalesag.
Manglende føling
En stort set enslydende formulering kom René Danielsson (DF) med. Dansk Folkeparti, som Bornholmerlisten har samarbejdet tæt med, kommer i partiets valgoplæg med et forslag til en alternativ kommunal ansvarsfordeling uden en decideret kommunaldirektør, men med flere fagdirektører.
Kirstine van Sabben har deltaget i diskussioner om en fremtidig struktur, og for hende er det afgørende, at politikerne bliver klædt bedre på at passe det politiske hverv. Den manglende tillid til embedsværkets øverste ledelse, som Kirstine van Sabben beskriver, kommer blandt andet til udtryk i informationsmængden til politikerne.
– Mange af mine byrådskolleger føler ikke, at de har føling med, hvad der foregår i organisationen. De får ikke information om, hvor meget det halter på sagsbehandlingsområdet inden for børnehandicap for eksempel. Det får vi ikke noget at vide om, end ikke dem, der sidder i børne- og skoleudvalget. Beder man om tal, får man noget, der slet ikke matcher, hvad vi hører fra borgerne. Man føler, at der bliver foreholdt os nogle oplysninger. Det, synes jeg, er bekymrende for vores demokrati, fortæller Kirstine van Sabben,