Hurtig handling kræves: 'Brændende vigtigt'

Frida Flinch

Journalist

Fiskebestanden i åerne er blevet nærstuderet, og mens resultaterne lader vente på sig, peger biolog på fire tiltag, der kan forbedre åerne.

Sidste uge var der mere aktivitet i de bornholmske åer end normalt. Og det skyldes altså ikke skvulp fra flere fisk.

Vandpleje Bornholm har fra den 22. til den 26. september med hjælp fra en række frivillige og en biolog foretaget målinger af fiskebestanden i åerne. De endelige resultater er endnu ikke klar, men der er allerede nogle konklusioner at drage af sidste uges observationer, lyder det fra formanden for Vandpleje Bornholm, Bjarke Borup.

Der skal nemlig gøres mere for at øge fiskebestanden, og det skal gøres hurtigere, siger formanden.

– Vi er i gang med nogle ting, men for en overkommelig indsats og en overkommelig økonomi, så kan vi godt forbedre de habitater, der er fungerende lige nu, så der er flere fisk i dem. Og det er jo brændende vigtigt, for der er jo ikke rigtig nogen af os, der ved, hvordan vi skaffer mere vand til åerne. Så det er super vigtigt, at det antal meter å, som vi har tilbage, der fungerer, at det fungerer maksimalt.

Og der er brug for en kærlig hånd til fiskene. Det tør han godt konkludere efter målingerne, selvom tallene ikke er blevet analyseret endnu.

– Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er blevet bedre. Jeg kan ikke sige, om det er status quo, eller om det er gået ned, siger Bjarke Borup.

De seneste målinger er lavet i 2022 af DTU Aqua, der hvert tiende år måler tilstanden i åerne på øen. Vandpleje Bornholms måling skal derfor ses som en mellemregning i den tid, der går mellem "den store" måling, forklarer Bjarke Borup.

I undersøgelsen foretaget af Vandpleje Bornholm måler de 25 punkter på seks åer, hvor størstedelen er de samme som DTU Aquas punkter, så der kan laves en direkte sammenligning, når resultatet er klar.

Fire punkter at starte med

Erik Tveskov, der er biolog hos Akvatikon og som hele ugen var med til at måle fiskebestanden, vil ikke kommentere på selve bestanden af fisk, før tallene er klar, men han kan sige, at der er en masse på to-do listen allerede nu, hvis man vil forbedre fiskebestanden. Her nævner han fire ting: træ, gydegrus, skjulesten og vand. Erik Tveskov har foretaget målinger i hele landet, og derfor har han et godt sammenligningsgrundlag, når han vurderer tilstanden på Bornholm. Og faktisk skiller øens åer sig ud.

– Vandløbene på Bornholm er specielle, fordi der er rigtig meget sten og grus i, og det er en mangelvare i resten af landet og en rigtig god ting, når man er ørred. Men noget af det, som mangler for en ørred er skjulesteder. Man vil meget gerne kunne skjule sig fraalle mulige rovdyr, siger biologen.

Og et af de bedste skjulesteder for en ørred på flugt er dødt træ i vandkanten, men det er der generelt en tendens til at fjerne.

– Så hvis man skulle gøre noget meget billigt, meget hurtigt, så var det at genindføre noget af det døde træ, som egentlig mangler.

– Der skal man selvfølgelig tænke sig rigtig godt om, fordi vi skal jo ikke ud og lave spærringer, altså nye dæmninger på vandløbene. Så det skal gøres lidt smart, men det er der efterhånden en masse erfaringer på, hvordan man kan gøre det.

De næste ting på Erik Tveskovs liste er gydegrus og skjulesten, som også er nemt at kaste sig over, siger han. Gydegrud bruges af ørreder til at lægge deres æg i, mens skjulesten bruges - som navnet afslører - at skjule sig bag.

Mangler vand i åerne

Det sidste punkt på listen er vand, og det er en større opgave, siger Erik Tveskov.

– Der mangler vand i nogle kritiske perioder af året. Der kommer man ikke udenom at skulle kigge på vandindvindingsbetydningen. Det er både vandindvinding til drikkevand, og så er det også vandindvinding til markvandning i den kritiske periode af sommeren.

Det er særligt noget, man oplever i de større byer som København og Aarhus, forklarer han.

– Der skal jo bare bruges drikkevand til rigtig, rigtig mange mennesker. Og der er altså nogle perioder, hvor vandløbet risikerer at tørre fuldstændig ud.

Er det det samme, man oplever på Bornholm?

– Det er i hvert fald noget, der skal undersøges. Jeg tør ikke sige, om det er tilfældet. Det kan man godt have en mistanke om, svarer biologen.

'En superdejlig historie'

Formanden for Vandpleje Bornholm er glad for de råd, der er kommet fra biologen Erik Tveskov, om, hvordan fiskebestanden kan øges.

– For en relativ lille indsats siger han, at vi ville kunne komme langt, og man ville kunne gøre det hurtigt.

Og det er Vandpleje Bornholm og nogle steder kommunen, der skal stå for projekterne. Og det er noget, som de allerede er i gang med, siger Bjarke Borup.

– Der kommer til at ske en masse over de næste par år.

Efter at Bjarke Borup har observeret den sidste uges målinger, er han ikke overrasket over observationerne.

– Det var lidt som jeg havde forventet.

En å overraskede dog formanden.

– Grødbyå havde jeg ikke så høje forventninger til, og der havde vi faktisk også fem stationer, som startede ved kysten og kørte helt op til Halvdelen af vejen op til Kirkeby, og tænk så fandt vi fisk hele vejen op. Grødby Å har været uheldig i nogle år i forvejen, og af en eller anden årsag har der været vcand nok til, at der er noget, som har kunne overleve.

– Det er en superdejlig historie. Men som jeg ser det på de tætheder, vi finder, så er der plads til forbedring. Der hvor vi finder 40 til 50 fisk på 50 meter, der kunne sagtens have været 150 fisk.

Bjarke Borup forsøger at være optimistisk, men det er svært at være, når man nærstuderer åerne, siger han.

– Vi har jo lidt over 900 kilometer vandløb på Bornholm. Og rigtig meget af det tørrer jo ud. Og der er jo en tegning af, som DTU undersøgelsen også peger på, at vi har mistet en del sild, knap halvdelen af vores ældre fisk i åren. Du mangler nogle generationer simpelthen. Hvis det er sådan noget, der får lov til at blive ved, så har du bare sådan en nedadgående spiral.

Hvorvidt det stadig er tilfældet, tør han ikke sige, da tallene fra undersøgelsen stadig lader vente på sig.

– Det kan godt se ud til det, men jeg lægger ikke hovedet på blokken, siger Bjarke Borup.