Var det et skisportssted, du var nede på?
– Ja, det var et skihotel i Obertauern.
Fik du stået på ski også?
– Ja, en lille smule, ikke meget. Jeg fik arbejdet mere, end jeg fik stået på ski. Og allerede da jeg var dernede, vidste jeg jo, at min kontrakt udløb i april, så jeg tænkte over, hvad jeg så skulle. Jeg kunne tage hjem og vente på, at de åbnede hotellet til skisæsonen igen, men jeg skulle også finde ud af, om jeg kunne tænke mig at fortsætte i udlandet eller ville hjem til Danmark igen og finde noget – men det skulle så også være inden for hotelbranchen.
– Jeg søgte nogle stillinger i udlandet, men tænkte så, at det da også kunne være, at man skulle komme hjem til Danmark igen efter de der fire-fem måneder. Så faldt jeg over stillingen her på Hotel Klippen hos Jannie og Martin Buch Thorborg og syntes, det lød superspændende. De ønskede en, der kunne være med til at udvikle, og det er også det, jeg synes er supersjovt at bidrage til. Selvfølgelig også at drifte, men udviklingsprocessen, synes jeg, er superspændende.